Da Marta Deus startede sit revisorfirma i Cuba, havde hun en klar plan, men cubanerne forstod den ikke.
Dengang fandtes der kun få private virksomheder i den socialistiske østat, mest udlejning af værelser og mere eller mindre hemmelig madlavning til turister i cubanernes private hjem. Til den slags behøvede man ikke en revisor. Ingen behøvede en revisor.
Men Deus havde visioner. Året var 2014.