På bare fem dage har Ukraine befriet 200 kvadratkilometer land fra russisk besættelse, hvilket svarer til et område på omkring samme størrelse som Møn. Det svarer også til cirka den mængde land, Rusland erobrede i hele december sidste år.
Det viser data fra den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW), og ifølge mediet France24 er det første gang siden Ukraines modoffensiv i sommeren 2023, at landet har generobret så meget land på så kort tid.


























