Det fremstår som bøjet i neon fra morgenstunden, at Vänsterpartiet er ved at udvikle sig til en ubehagelig sten i skoen for Socialdemokraternas statsministerkandidat Magdalena Andersson.
Kl. 8.30 er hele tre konservative topministre troppet op i Riksdagens pressecenter for at tordne mod venstrefløjspartiet, som i de seneste dage har smidt kandidater ud på samlebånd, fordi svensk presse med avisen Expressen i front har afsløret, hvordan konspirationsteorier, antisemitisme og jødehad har fremgået på dusinvis af Vänsterpartiet-profiler på sociale medier.