Amerikansk domstol imødekommer anmodning om at indføre forbud mod lov, der vil skærpe regler for brevstemmer.

Dommer blokerer igen for Trumps forsøg på at begrænse brevstemmer

Foto: Kylie Cooper/Ritzau Scanpix
Foto: Kylie Cooper/Ritzau Scanpix

En føderal domstol i USA har afvist Trump-administrationens ønske om at indføre en ny lov, som vil skærpe reglerne for brevstemmer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig er USA’s højesteret ved at tage stilling til Trump-administrationens anmodning om at omstøde en anden afgørelse, som blokerer for loven.

Det er distriktsdommer Carl Nichols, som har imødekommet en anmodning fra Demokraterne om at indføre et foreløbigt påbud, der blokerer loven.

»Ingen vedtægt giver postvæsenet beføjelsen til at udøve centrale dele af loven, skriver dommeren ifølge Reuters.

Den lov, som Trump-administrationen ønsker at indføre, vil i praksis betyde, at kun borgere, som fremgår på godkendte lister, kan afgive deres stemme med posten ved amerikanske valg.

I august ophævede den amerikanske højesteret en anden afgørelse, som blokerede for, at loven gennemføres.

Der skal være midtvejsvalg i USA den 3. november.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her