USA går som bekendt for at være det land i verden, der fostrer flest politikere, hvis offentlige kommentarer til tider får ikke mindst udenlandske observatører til at tvivle alvorligt på deres skarpsindighed og intellektuelle formåen. Som f.eks. den nuværende præsident George W. Bush, hvis »jeg tror, at vi alle er enige om, at fortiden ligger bag os« kaldte på pressekorpsets skraldlatter, mens hans egen faders vicepræsident, Dan Quayle, beviste, at selv en juraeksamen ingen garanti er for forstandsmæssig dybde, da han sagde, at det var en skam, at han ikke talte latin, når nu han skulle til Latinamerika.
For slet ikke at nævne skuespilleren Ronald Reagan, hvis næsten insisterende dumheder er blevet foreviget i det på én gang hylende morsomme og dybt forstemmende værk ’Quotations from President Ron’, hvori han blandt andet citeres for at beskylde planter og træer for at forurene mere end USA’s sværindustri – og tilmed anklager miljøorganisationerne for at have forholdt vælgerne denne rystende sandhed.
