Kendt komiker scorer kassen

Her er Cohen i Paris, hvor han for nylig promoverede sin nye film 'Borat'.
Her er Cohen i Paris, hvor han for nylig promoverede sin nye film 'Borat'.
Lyt til artiklen

Den kontroversielle britiske komiker Sacha Baron Cohen, bedre kendt som Ali G. eller Borat, har underskrevet en stor filmaftale med Universal Pictures.

Og denne gang er det Østrig, det går ud over, rapporterer flere medier. Selv om Cohens kommende rolle som homoseksuel østrigsk modejournalist næppe bringer ligeså mange sind i kog, som den halvkiksede og sexistiske kasakhstanske livsstilsjournalist, Borat Sagdijev, så skulle der ifølge The Hollywood Reporter tikke 250 millioner kroner ind på Cohens bankkonto i takt med, at filmen kommer i kassen. Dog er 145 af dem tiltænkt filmbudgettet. Cohen inviteret til Kasakhstan Borat Sagdijev har allerede inden verdenspremieren 3. november på filmen 'Borat' taget de amerikanske hjerter med storm, mens de rigtige kasakhstanere har raset og truet Cohen med sagsanlæg. De er dog kølet lidt af, og i sidste uge inviterede landets viceudenrigsminister Rakhat Alijev sågar Cohen til Kasakhstan for ved selvsyn at konstatere, at han har strammet den lidt. For selv om det småkorrupte land, der er verdens niendestørste, ikke hører til blandt verdens dydsmønstre, så fejler Cohens fantasi absolut heller ikke noget. I filmen rejser den opdigtede og opblæste Borat USA tyndt for at lave livsstilsindslag for kasakhisk tv, mens han stolt portrætterer befolkningen i sit centralasiatiske hjemland som kvindehadende, antisemitiske homofober, hvis nationaldrik er gæret hestepis. Frygt for piratkopiering Den fiktive journalist er allerede så populær, og upopulær, at det for alvor har fyret op under den amerikanske filmindustris frygt for piratkopiering forud for premieren. Det kommer de indbudte til ugens mange forpremierer og pressevisninger til at mærke i form af et sikkerhedsopbud, der kan minde om det, man ser i en lufthavn. I den næste film skal den selvglade, østrigske modejournalist, Bruno, trække læsset. Han er ligesom Borat én af Cohens karakterer fra tv-serien, 'Da Ali G Show', der har gjort Cohen til en af Storbritanniens mest populære komikere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her