To bulgarske ministre er blevet tvunget til at træde tilbage. Premierminister Sergej Stanisjev oplyste, at Rumen Ovtjarov, som er energi- og økonomiminister, og Georgij Petkanov, som er justitsminister, går af. Ministrenes afgang sker umiddelbart forud for offentliggørelsen af EU-Kommissionens rapport om status med hensyn til reformer af retsvæsnet i Bulgarien. Ovtjarovs afgang sættes direkte i forbindelse med bestikkelse, mens Petkanov måtte forlade sin post, fordi han ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt med de juridiske reformer.
Bulgarske ministre går af efter korruptionsskandale
Lyt til artiklen