Europarådet afholder dag mod dødsstraf uden EU

Egentlig skulle 10. oktober 2007 have været EU’s første fælles markering af unionens modstand mod dødsstraf. Men da de 27 medlemslandes justitsministre mødtes i september, strittede Polen imod. Skulle der diskuteres dødsstraf, måtte der også debatteres abortpolitik, mente justitsministeren. Unionens øvrige ministre himlede op, og Danmarks justitsminister, Lene Espersen (K), kaldte den polske holdning for usmagelig. For Polen var det eneste land, der ikke ville deltage i dagen. Men der var ikke noget at gøre, og polakkernes stædighed førte til, at EU måtte droppe de gode intentioner om en fælles dag mod dødsstraf. Dagen skal bruges på forklaringer I stedet er det nu Europarådet, der alene kalder til kamp mod de mange årlige henrettelser. Ved at afholde Dag mod Dødsstraf. »Afskaffelsen af dødsstraf i Europa er alt for vigtig til at blive taget for givet«, sagde Europarådets generalsekretær, Terry Davis, tirsdag på en international konference om dødsstraf. »Vi ved, at der er mange mennesker i Europa, som stadig støtter dødsstraffen. Og at der er flere, som vil have den genindført, hver gang en særlig grusom forbrydelse finder sted. Eller når det er tid til valg. Vi må ud og forklare dem, hvorfor dødsstraf er forkert. Det giver 10. oktober os mulighed for«, sagde Terry Davis. Parlamentet vil have dag mod dødsstraf Og selv om EU’s politikere ikke kan være en del af protesten, støttede Europaparlamentets formand, tyske Hans-Gert Pöttering, op om dagen, da han i dag åbnede parlamentets samling i Bruxelles. »Vi er imod dødsstraf og har gentagne gange fastholdt modstanden. Det er en svær krænkelse af menneskerettighederne«, sagde han fra formandsstolen. Parlamentets samlede holdning er også klar, da langt størstedelen af medlemmerne i sidste måned stemte for dagen. Men at parlamentarikerne efterfølgende beklagede, at medlemslandene ikke kunne blive enige om at indføre dagen, kan ikke ændre noget. Det kan kun en polsk holdningsændring. Hovederne ruller i Kina Derfor håber EU nu på, at den nye polske regering, der vil komme efter valget 21. oktober, vil se anderledes på sagen. Ifølge Amnesty International har 67 lande stadig dødsstraf. Og i 2006 blev i alt 1.591 mennesker henrettet. Det reelle tal er langt højere. For flere lande beholder tallet på de nationale henrettelser som en statshemmelighed. Sådan er det blandt andet i det kommende OL-værtsland Kina. Af de 3.797 henrettelser, der ifølge Amnesty fandt sted i 2004, menes 90 procent at have fundet sted dér. Tavsheden skal brydes Netop Kinas rolle som OL-land kan blive vejen til at ændre de voldsomme tal og den konsekvente tavshed, håber parlamentsformanden. »Det giver muligheder os for at bryde igennem den tavshedens mur, som Kina omgiver sig med i forhold til dødsstraf«, sagde Hans-Gert Pöttering i dagens tale. I dag vurderer Amnesty, at mere end 20.000 mennesker venter på døden på dødsgange verden over. I Danmark blev dødsstraffen strøget fra straffeloven i 1933.