Serbien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina er nogle af de lande, som slovenerne håber på at kunne byde velkommen til EU i løbet af det kommende halve år.
For landet med to millioner indbyggere og Kroatien som nabo overtager 1. januar 2008 formandskabet for EU og skal derefter være en af unionens ledende kræfter i et halvt år.
Med det som baggrund fortalte Sloveniens ambassadør i Bruxelles onsdag om de planer, det kommende formandsland går og brygger på.
Balkan er topprioritet
»Grænserne skal bevares åbne og flere lande skal indlemmes«, konstaterede den slovenske ambassadør, Igor Sencar, over croissanter og lunken appelsinjuice, mens diplomater, journalister og lobbyister stirrede på ham.
»Vestbalkan står meget højt på listen over formandskabets prioriteter, for på nuværende tidspunkt repræsenterer Balkan et uafsluttet kapitel. På trods af, at sikkerheden i EU afhænger af landene i området«, fortsatte han.
At slovenerne især er interesserede i at få udbygget gruppen af medlemslande, kommer ikke som nogen større overraskelse.
For landet er selv et af de nyere i fællesskabet, da det først blev optaget i 2004. Og med grænse op mod Kroatien, er Slovenien særdeles tæt på de Balkan-lande, der arbejder på at blive lukket ind i unionsvarmen. Mange bejlere giver travlhed Slovenien er det første af de ni lande, der blev optaget i unionen i 2004, som kommer til at sidde i formandssædet. Og med slovenerne ved roret skal en del af forårets EU-møder holdes i landets hovedstad, Ljubljana. Ifølge den udvidelsesrapport, som EU offentliggjorde i starten af november, kommer det slovenske formandskab til at få rigeligt at lave. I hvert fald når det kommer til at få flere lande lukket ind i fællesskabet. For en stor del af de Balkan-lande, som bejler til EU, mangler stadig at nedkæmpe korruption og arbejde med deres demokrati. Kosova kan blive et problem Første skridt bliver derfor at få underskrevet de stabiliseringsaftaler, som formelt set er nye landes første rigtige skridt mod unionen. Og det vil Slovenien gerne stå for. Derudover kommer formandskabet til at skulle forholde sig til Kosova-provinsen, som vil rive sig løs fra Serbien, hvis EU, Rusland og USA ikke har fundet en løsning på områdets ønske om selvstændighed inden 10. december. »Løsningen på Kosovo-konflikten bør komme nu, og den er unionens ansvar. Der skal være stabilitet«, sagde ambassadøren på mødet. Ungt land med stor opgave Ud over Balkan-landene kommer slovenerne til at skulle arbejde videre med den nye traktat og med Tyrkiets vej til et endeligt EU-medlemskab. »Vi får travlt«, konstaterede Igor Sencar. Slovenien som det er i dag, blev grundlagt i juni 1991 efter Jugoslaviens opløsning. Ret til at tale for EU
EU’s 27 medlemslande skiftes til at være formand for Ministerrådet i et halvt år ad gangen. ’Ministerrådet’ eller ’Rådet for Den Europæiske Union’ er den institution i unionen, der som udgangspunkt er lovgivende.
Når Slovenien bliver formandskabsland, skal slovenerne blandt andet repræsentere EU udadtil og tale på unionens vegne i internationale sammenhænge.
Formandskabslandet skal altid være neutralt og upartisk.
