Kungfutse gør comeback

Den kinesiske præsident Hu Jintaos mantra om at opbygge et 'harmonisk samfund' kunne lige så godt stamme fra Kungfutse selv. Ifølge det amerikanske magasin Newsweek studerer flere end fem millioner grundskoleelever i Kina nu Kungfutse i skoletiden. Den kinesiske regering har afsat 61,5 milliarder kroner til at etablere 100 Kungfutse-centre rundt om i verden inden 2010. Disse centre skal sprede budskabet om kinesisk kultur og sprog. Det er ganske godt gået af en filosofi, som var bandlyst for blot en generation siden. Fik skylden for fattigdom Kungfutsianismen lærer, at mennesker kan skabe en bedre verden, hvis alle opfylder deres roller. Lederen leder ved at være et godt forbillede, læreren underviser, eleven studerer. Gennem et nøje reguleret socialt hierarki skabes harmoni. I de århundreder, kungfutsianismen var officiel religion i Kina, prædikede den lydighed mod øvrigheden. Men i begyndelsen af 1900-tallet var kineserne fattige og ufrie. Generationen af reformivrige i 4. maj-bevægelsen gav kungfutsianismen skylden. Hans bøger brændt Mao Zedong gik endnu et skridt videre i kritikken af kungfutsianismen. For ham var modsætninger og klassekamp selve historiens drivkraft. Under kulturrevolutionen blev der gennemført kampagner mod Kungfutse. Hans bøger blev brændt. Når kommunistpartiet nu hiver Kungfutse op af mølposen igen, er det et forsøg på at lægge afstand til maoismen, mener Torbjörn Lodén. Han er professor i sinologi (læren om kinesisk sprog og kultur, red.) ved Kungfutse-instituttet i Stockholm og aktuel med bogen 'Rediscovering Confucianism' (genopdagelse af kungfutsianismen). »Regeringen bruger Kungfutse til at skabe ro i geledderne. De fremhæver betydningen af at stå sammen og gøre som ledelsen ønsker«, siger Lodén. Forbrugerkultur er ikke nok Det er også en måde at fylde det ideologiske tomrum, der er opstået, siden partiet på alle måder opgav kommunismen - bortset fra navnet. Man har indtil nu forsøgt at fylde tomrummet med forbrugerkultur og nationalisme, men det er ikke nok. I en undersøgelse fra 2005, om hvad folk ønsker sig mest, svarer tre fjerdedele »penge«. Griskheden gør, at moralen udhules. Korrupte tjenestemænd har udløst udbredt utilfredshed og en bølge af masseprotester. Kungfutse siger: »Hædersmanden forstår, hvad der er moralsk. Den lille mand forstår, hvad der giver profit«. Styrken i den aggressive nationalistiske og antijapanske bevægelse har åbenbart bekymret partiet. Selv om sidste års demonstrationer typisk foregik med myndighedernes gode vilje. Kungfutse er også et redskab mod Vesten. 'I har et andet syn på demokrati og menneskerettigheder, end vi har, men det hindrer os ikke i at have gode forbindelser'. Kan støtte alt »En af de udtalelser, der ofte citeres, er, at en gentleman udmærker sig ved, at han kan være uenig med andre og alligevel opretholde et godt forhold til dem«, siger Lodén. Nogle dele af partiet anser kungfutsianismen for at være et alternativ til vestlige ideer som demokrati og frihed. Men faktum er, at kungfutsianismen kan tolkes som støtte til de fleste holdninger og teorier. Også demokrati. »I de ældste tekster står der: »Uden folkets støtte, intet mandat fra himlen««, fortæller Lodén. Mandchauvinistisk og gammeldags Spørgsmålet er, hvor meget det interesserer folk. Kungfutses tekster er vanskelige at læse og har ikke den store forbindelse til nutidens Kina. Man påtager sig en nærmest umulig opgave, hvis man forsøger at overbevise en lømmel i Shanghai om, at det er den højeste lykke, at »være en god søn og en lydig ung mand«. Bemærk ordet »mand« i citatet. Kungfutses mandschauvinisme er ekstra svær at sluge for det moderne Kinas stærke unge kvinder. Oversættelse: Mette Skodborg