Rekord i klager over lukkethed i EU

»Det er da rart, at der endelig er nogen, der reagerer«. Så hurtigt kan isen ofte brydes, når vrede eller forvirrede borgere henvender sig til den uafhængige institution, der nu i et årti har behandlet klager over EU. »Ofte drejer det sig bare om, at ingen har svaret. Mange sager kan klares med en enkelt telefonopringning til for eksempel kommissionen«, fortæller Gundi Gadesmann, talskvinde for Den Europæiske Ombudsmand, P. Nikiforos Diamandouros. Rekord i klager Med i alt 3.920 klager slog Europas stadig ret unge ombudsmandsinstitution sidste år igen rekord, ligesom den har gjort hvert år siden 1995, da den blev til. Det største boom i klager fra borgere, virksomheder og organisationer kom i 2004, hvor 10 nye medlemslande i Central- og Østeuropa trådte ind i unionen på én gang. Sidste år steg antallet af klager 'kun' med cirka 5 procent, men stigningen fortsætter støt. Fortsat lang vej Det betragter den græske EU-ombudsmand på den ene side som et positivt udtryk for, at borgerne i mange lande har opdaget muligheden for at klage over unionens institutioner. Men på den anden side advarer han om, at mange europæere stadig synes, det er alt for svært at nå systemet i Bruxelles: »I årenes løb har EU-institutionerne gjort meget for at forbedre deres service over for offentligheden«, sagde Diamandouros, da han offentliggjorde sin årsrapport for 2005. »Men der er stadig lang vej igen, hvis vi skal skabe en helt åben, gennemsigtig og ansvarlig administration, som er betryggende for borgerne«, sagde han. Det overnationale Cirka to tredjedele af klagerne viser sig som regel at falde uden for ombudsmandens område, fordi han kun kan skride ind i tilfælde, hvor klagen gælder de overnationale institutioner - især kommissionen, ministerrådet og Europaparlamentet. »Jævnligt henvender folk sig for eksempel om sager, hvor en ægtefælle er stukket af til et andet medlemsland med børnene. Men den slags falder under national lovgivning. Det kan vi ikke gøre noget ved«, siger Gundi Gadesmann. Af de tilbageværende sager kan mange klares hurtigt, men en hel del fører til efterforskning og eventuelt til både erstatningssager og politiske advarsler til institutionerne. Skarp kritik For eksempel fik EU's eget svindelpoliti, OLAF, sidste år en ordentlig næse i form af en særlig rapport til Europaparlamentet, hvor P. Nikiforos Diamandouros fremlagde en meget skarp kritik. I 2005 behandlede ombudsmanden i alt 627 klager, herunder 338 nye. Resten var fortsatte sager fra 2004. Den største andel af klagerne - cirka en fjerdedel - handler om manglende åbenhed i systemet. Herefter følger anklager om magtmisbrug og diskrimination. »Det er jo godt, at stadig flere borgere er blevet klar over, at de har den klagemulighed«, siger Dan Jørgensen (S), medlem af Europaparlamentets udvalg for budgetkontrol. »Men det er et stort problem i, at så mange af klagerne stadig handler om lukkethed. Det understreger, at vi har ret i parlamentet, når vi kræver mere åbenhed om, hvordan EU bruger sine penge«, siger han. Få danskere klager Hverken Dan Jørgensen eller ombudsmanden har en åbenlys forklaring på, hvorfor danskerne hører til de borgere, der klager mindst. Kun 16 sager kom fra Danmark sidste år, hvilket placerer os helt i bund sammen med de baltiske lande. I absolutte tal kom der flest klager fra Spanien, Tyskland, Frankrig. Men sat i forhold til befolkningstal er det miniputlandene Malta, Cypern og Luxembourg, der klager mest til Europas ombudsmand.