Tyske skoler vil hverken have små lolitaer eller burkatilslørede elever i klasserne. Men landets brune og røde fortid spærrer effektivt for indførelse af skoleuniformer, der med et slag ville løse en lang række alvorlige samfundsmæssige og pædagogiske problemer. Bredt krav Kravet om at indføre ensartet påklædning kommer fra alle implicerede: elever, forældre, lærere og politikere. Ministre og ministerpræsidenter fra de store partier er enige med kvindeorganisationer i, at integration og lighed mellem eleverne ville blive forbedret, hvis man fik regler for påklædningen i skolerne. Men ordet »uniform« har et dårligt ry i Tyskland. 12 års nazistisk diktatur og siden hen 40 års kommunistisk diktatur i landets østlige del gør debatten om skoleuniformer umulig. Værner om frihed Formanden for den gymnasiale lærerforening, Heinz-Peter Meidinger, siger, at »billedet af uniformerede unge i Det Tredje Rige gør det velbegrundet at sige nej til skoleuniformer«. Andre kritikere nævner uniformeringen af den østtyske ungdom, især i bevægelsen Freie Deutsche Jugend. Det ser man nødigt gentaget i et demokratisk Tyskland, der værner om borgernes frihed. Liberale modstandere af skoleuniformer siger, at staten ikke skal være borgernes barnepige. Fremmede kulturer Det er dog forbudt at gå med tøj og sko, der direkte eller indirekte har karakter af nynazistisk uniformering. Nu har debatten om integration af fremmede kulturer omsider sat skoleuniformer øverst på den pædagogiske dagsorden. Lærere og politikere fremfører, at ingen ønsker skoleuniformer efter britisk forbillede. De ønsker blot en ensartet påklædning blandt eleverne på de enkelte skoler.
Tyskland i strid om skoleuniformer
Lyt til artiklen
