Tyskland får lov at slippe, mens alle andre EU-lande har forpligtet sig til at udlevere beviser som fingeraftryk og dna-prøver, når europæiske retssager skal efterforskes. På grund af en teknisk forhindring i den tyske forfatning kan Tyskland ikke være med i den såkaldte bevissikringskendelse, som EU's 25 justitsministre netop har vedtaget. Terrorister kan foretrække Tyskland Først om fem år skal EU igen kigge på forbeholdet for at se, om det fortsat skal være gældende. Det kan betyde, at terrorister vil foretrække Tyskland som gemmested, når nu landet ikke er forpligtet til at udlevere beviser, mener juraprofessor på Københavns Universitet Hjalte Rasmussen. Men han opfatter alligevel aftalen om udlevering af beviser som et skridt i den rigtige retning. »At Tyskland ikke er med, får mig ikke til at gå deprimeret i seng. Det er trods alt en fordel, at de andre EU-lande samarbejder om beviser. For havde man ikke haft disse regler, havde terrorister haft endnu mere frit spil«, siger han. En lappeløsning Det kommer ikke bag på Hjalte Rasmussen, at bevissikringskendelsen er blevet en slags lappeløsning, hvor nogle lande er med, mens andre står uden for samarbejdet. EU-arbejdet vil i fremtiden bære præg af at ligne et kludetæppe, mener professoren. »EU kan med sine 25 lande ikke gøre sig forhåbninger om juridisk ensretning. Det bliver et patchwork, som måske er mindre effektiv, men bedre end ingenting«, lyder konklusionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























