Stormagter advarer Afghanistan mod dødsdom

USA og tre andre store NATO-allierede har advaret regeringen i Afghanistan mod at henrette den 41-årige Abdul Rahman, der er for retten i Kabul anklaget for at konvertere fra islam til kristendom - en forseelse, der efter landets love medfører dødsstraf. USA's viceudenrigsminister, Nicholas Burns, har fortalt den afghanske udenrigsminister, Abdullah Abdullah, der er på besøg i Washington, at religionsfrihed efter amerikansk opfattelse også omfatter retten til at konvertere. »Når den afghanske forfatning giver religionsfrihed til alle afghanske borgere, håber vi meget, at denne ret - religionsfrihed - respekteres af afghanske domstole«, sagde Burns til sin gæst. I brechen for Rahman Tyskland, Italien og Canada, der som USA har styrker i Afghanistan for at støtte det nye demokratisk valgte styre under præsident Hamid Karzai, er på samme linje. »Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at redde Abdul Rahmans liv«, siger den tyske udviklingsminister, Heidemarie Wieczorek-Zeul. Udenrigsminister Abdullah Abdullah oplyser, at den afghanske ambassade i USA har fået mange hundrede breve med protester mod retssagen. »Jeg håber, at der via en forfatningsmæssig korrekt retssag kommer et tilfredsstillende resultat«, tilføjede han på et pressemøde i Washington. Vil ikke tilbage Den diplomatisk enkleste udgang på sagen blokeres af Abdul Rahman selv. Den afghanske højesteret har givet ham mulighed for at vende tilbage til islam. Gør han det, vil der ikke blive krummet et hår på hans hoved. »Så vil vi tilgive ham. Islam er en tolerant religion«, siger højesteretsdommer Ansarullah Mawlawizadah, der har sagen. Men Abdul Rahman har foreløbig afvist at vende kristendommen ryggen. »De vil dømme mig til døden, og det accepterer jeg«, sagde han, da han forleden blev fremstillet i retten i Kabul. »Men jeg er ingen desertør og ingen vantro«. Selvmodsigende Sagen er, at den afghanske forfatning er selvmodsigende. Den bygger på den ene side både på islam og sharia-lovgivningen og på den anden side på vestlige menneskerettigheder, bl.a. religionsfrihed. Der gælder dog for alle rettigheder det forbehold, at de »ikke må stride mod den hellige religion islam«. Den definerer også Afghanistan som en 'islamisk republik'. Efter sharia begår en muslim, der vender ryggen til Allah og Muhammed apostasi (frafald). Straffen for apostasi er døden. Religiøs hardliner Højesteret skal som forfatningsdomstol sørge for, at den bestemmelse overholdes. I den afghanske højesteret er næsten alle dommerne muslimske gejstlige. Højesteretspræsident Fazl Hadi Schinwari er endda kendt som religiøs hardliner. 2003 forsøgte han at gennemtrumfe en dødsdom over to afghanske journalister for gudsbespottelse. Dengang greb præsident Hamid Karzai personligt ind, og de to journalister kunne flygte i eksil i udlandet. Præsidentens kontor har ladet forstå, at han ikke vil gribe ind denne gang. »Uanset hvad retten bestemmer, vil dommen blive effektueret, eftersom domstolen er uafhængig«, siger Mahaiuddin Baluch, der er religiøs rådgiver for Karzai til nyhedsbureauet Reuters. Ingen kirkelov Dommerne kan vælge at vægte menneskerettighederne højest, men de kan også vælge at vægte hensynet til islam. Det er helt op til højesteret at skære igennem modsigelserne i forfatningens paragraffer. Retten kan ikke finde støtte i anden lovgivning. Foruden modsigelserne i selve forfatningen er der nemlig det juridiske problem, at det afghanske parlament endnu ikke har reguleret forholdene for andre religioner ved lov I forfatningen har de ret til at praktisere »deres religiøse skikke inden for lovens rammer«. Der er bare ikke nogen lov. Derfor er det uklart, om der må bygges kristne kirker, jødiske synagoger eller hinduistiske templer i Afghanistan. Foreløbig praktiserer udenlandske udsendte - civile som soldater - kun deres tro inden døre i diplomatiske missioner og militærlejre. Forældrerettighed For Abdul Rahman, der i ni år har boet i Tyskland, er sagen en udløber af en strid om forældremyndigheden over hans to døtre. Efter at være vendt tilbage til Afghanistan blev han uenig med sin familie om døtrene og var sammen med den til afhøring hos politiet. Her røbede et familiemedlem, at Rahman var kristen og altid gik med en Bibel på sig. Politiet kropsvisiterede ham og fandt en Bibel. Siden februar har han siddet i varetægtsfængsel i Kabul, og flere menneskerettighedsgrupper har forgæves forsøgt at få lov at besøge ham. Abdul Rahman konverterede fra islam til kristendommen for 16 år siden, da han som ung arbejdede for vestlige hjælpeorganisationer.