Billedet af general Augusto Pinochet og hans medskyldige i militærkuppet i 1973 er blevet symbolet på de militærdiktaturer, som med aktiv støtte fra USA holdt en stribe latinamerikanske lande i et jerngreb i det meste af det 20. århundrede. I dag er alle disse tidligere diktaturer erstattet af demokratisk valgte regeringer, og Augusto Pinochets død som 91-årig i går, en uge efter et alvorligt hjerteanfald, lukker definitivt et tragisk og langvarigt kapitel i Latinamerikas historie. Pinochet døde som en fri mand, for netop i mandags blev den seneste af mange husarrester ophævet. Siden 2000 har chilenske domstole rejst en stribe sigtelser mod manden, der ifølge grundige, officielle rapporter om årene under diktaturet fra 1973 til 1990 lod tusindvis af politiske modstandere torturere og henrette. Men ingen af de demokratiske regeringer, der fulgte efter ham, har vovet at have en mening om hans retsforfølgelse. Søn af havnearbejder Pinochet blev født som ældste søn af en havnearbejder i byen Valparaiso i 1915. Hans karriere som diktator begyndte sent, efter et langt og ikke særlig bemærkelsesværdigt militært karriereforløb, som en, der adlød andres ordrer.
To gange blev han afvist på militærakademiet, fordi hans fysik var for dårlig. Først i 1937 lykkedes det ham at tage eksamen fra militærakademiet. Men i et fredeligt land, hvor de væbnede styrker havde et ry som Latinamerikas mest disciplinerede, var der kun få muligheder for at føre sig heltemodigt frem. Pinochets tidligste opgaver omfattede ledelsen af fængselslejren Pisagua for medlemmer af det midlertidigt forbudte kommunistparti. Han skulle senere genindrette den samme lejr til et lignende formål efter sit kup i 1973, men intet tyder på, at han havde stærke ideologiske overbevisninger, mens han steg i graderne. Underviste soldater Fra 1954 og frem var Pinochet i forskellige perioder lærer på militærakademiet. Han underviste bl.a. i geopolitik, skrev lærebøger – bl.a. en afhandling om Stillehavskrigen i det 19. århundrede, da Chile erobrede territorier fra Peru og Bolivia. Ud over livet i militæret havde han ikke mange interesser, men udviklede dog en livslang fascination af Napoleon Bonaparte. Han var også en stor beundrer af de romerske generaler og opkaldte sine to sønner, Augusto junior og Marco Antonio, efter to af dem. Han var til overmål servil og lydig, hvilket gav ham et helt ufortjent omdømme som loyal. Det omdømme skulle blive en afgørende faktor i 1970’ernes turbulente Chile. Lægen og socialisten Salvador Allende var kommet til magten efter et præsidentvalg i 1970 som leder af en venstrekoalition, der omfattede socialister og kommunister, mens stærkt venstreorienterede grupperinger uden for koalitionen forsøgte at dreje dens politik yderligere til venstre. Mens venstrefløjspartierne havde problemer med at omsætte deres programmer til praktisk politik, satte højrefløjen i Chile alt ind på at vælte regeringen med støtte fra USA. Hæren under pres Hæren var under et enormt pres fra den hjemlige højrefløj og fra præsident Richard Nixons regering i USA for at fjerne Salvador Allende.
