Det er formentlig de færreste, der siger nej tak til en personlig invitation fra Barack Obama.
Især når invitationen lyder på en plads på første parket til ceremonien, hvor han tages i ed som USA’s 44. præsident.
Dropper Washington
Men når man som Ann Louise Nixon Cooper lige er fyldt 107 år, er der grænser for, hvor meget man orker.
Historiske begivenheder eller ej.
»Jeg har været i Washington før, og jeg kan da godt komme rundt i en kørestol, men nej, jeg gør ikke den slags længere. Jeg har givet alt, hvad jeg har at give, og at komme rundt i en kørestol er lidt mere, end jeg føler, jeg har lyst til at kaste mig ud i«, fortæller den spinkle kvinde, da politiken.dk umiddelbart efter præsidentvalget møder hende i hendes hjem i Atlanta, Georgia.
Før biler på vejen og fly i luften
Og hvad er det så, der gør Ann Louise Nixon Cooper så interessant, at Obama er en personlig fan, og at journalister fra Danmark og Japan valfarter til bopælen?
Altså udover den præstation det er i sig selv at fylde 107 år og stadig være frisk nok til at tage imod 350 gæster i sit hjem i anledning af mærkedagen.
Obama selv sagde det således i sin sejrstale fra november:
:
Dokumentation: Læs Obamas sejrstale»Hun blev født blot en generation efter slaveriet på et tidspunkt, hvor der hverken var biler på vejen eller fly i luften, hvor nogen som hun ikke kunne stemme af to årsager: sit køn og sin hudfarve«.
»Og i aften tænker jeg på alt det, hun har set i sit århundrede her i Amerika, smerten og håbet, kampen og fremgangen. De tidspunkter, hvor vi fik at vide, at vi ikke kan, og de mennesker, der pressede på med det, som amerikanerne kræver: Ja, vi kan!«.
Masser af fester i Club Ann
Selv om slaveriet kun er en generation væk i Ann Nixon Coopers livshistorie, har hun ikke levet i fattigdom. Tværtimod.
Miljøet omkring hende og hendes nu afdøde mand beskrives ofte som 'cremen af det sorte samfund' i Atlanta.
Hendes afdøde mand arbejdede som tandlæge, og han byggede et hus til hende i baghaven, der skulle bruges til at holde fest i. Oven i købet med navnet Club Ann.
»Alle, der ville holde fest, kunne bruge Club Ann. Der var musik og alt muligt, der fulgte med, så det var et festligt sted«, fortæller Ann Nixon Cooper.
Festerne bragte parret og deres familie tæt på en række prominente amerikanere.
Blandt andet spillede jazzmusikeren Nat King Cole til festerne i huset, ligesom forældrene til skuespilleren Samuel Jackson og filminstruktøren Spike Lee havde deres gang i hjemmet på Martin Luther King Drive.
Stemte første gang i fyrrerne
Når der ikke blev festet, blev der udført frivilligt arbejde. Ann Nixon Cooper har blandt andet undervist brugere af ikonet Martin Luther Kings kirke Ebenezer Baptist Church i at læse og skrive, og der findes et fotografi i hendes hus af Ann Cooper sammen med Kings enke, Coretta King.
I det hele taget er listen af bemærkelsesværdige bekendtskaber lang, og mange af dem er tæt knyttet til de sorte amerikanere kamp for lige rettigheder. Det gælder naturligvis Martin Luther King, men også en markant personlighed som historikeren og forfatteren W. E. B. Du Bois.
Ann Cooper selv stemte første gang ved et amerikansk præsidentvalg i 1940'erne, men intet valg har hun haft så tæt inde på livet som præsidentvalget i 2008.
I en alder af 106 år mødte hun i oktober op med rollator og hjemmehjælper ved hånden og satte sit kryds ved den kandidat, der skulle vise sig at blive USA's første sorte præsident.
Obama på telefonsvareren
CNN bragte historien, hvorefter Obama selv tog kontakt til Ann Cooper for at fortælle, at han gerne ville nævne hende i sin tale på valgaftenen.
Han fik kun fat i telefonsvareren, men nævnt, det blev hun, og så var det slut med ledige stunder for Ann Cooper.
Selv tog hun dog postyret under og efter valgnatten med ophøjet ro.
»Det var meget spændende, jeg havde set frem til det, og det gik, som jeg håbede. Så det er nok alt, hvad jeg kan sige om det«, fortæller Ann Cooper fra sin faste stol i hjemmet, omgivet af mahognimøbler, gulnede fotografier og et en stadig strøm af familiemedlemmer.
Talte dine forældre nogensinde om deres liv som slaver?
»Nej, det talte de aldrig om. Vi levede fra dag til dag. Det var ikke vigtigt for dem at fortælle om deres forfædre, og de tænkte, at det ikke var vigtigt for os. Derfor var der aldrig rigtig nogen, der talte om det. Der var mange ting, vi ikke vidste noget om, før mine forældre var døde«, siger Ann Cooper.
»Man skal bare blive ved«
»Jeg ved ikke noget om mine bedsteforældre. Men mine forældre var venlige mennesker, som blev hjemme, og som var gode til at lave mad. Og som holdt fester«.
Din familie kan vist godt lide at feste?
»Det var den slags liv, vi levede. Vi underholdt bare hinanden. Om søndagen sad vi uden for og lavede is – min mor lavede en cremesovs, og så søndag frøs vi den ned, og så havde man hjemmelavet is. Der var intet som det«, gnægger den lille dame.
Tænkte du nogensinde på din hudfarve?
»Nej, jeg tænkte aldrig på det. Vi nød bare det, vi havde«.
Hvordan bliver man over 100 år?
»Man skal bare blive ved. Blive ved med at leve, og ikke tænke på alle årene, der går«.
Efter en times snak er der stadig ikke den store træthed at spore hos Ann Nixon Cooper, men det er på tide at forsvinde ud af den tidslomme, som huset på Martin Luther King Drive udgør. Audiensen er forbi.
Men først skal Ann Nixon Cooper inspicere journalistens »nuttede små støvler« indgående. Ingen tvivl om, at her er at gøre med en kvinde, der elsker livet. Med alt, hvad det indebærer af fest, farver og fashion.
Endnu friskere
Og det er da også som om, at al postyret i kølvandet på Obamas sejrstale har gjort den aldrende kvinde endnu friskere, fortæller barnebarnet Ernest Hoover over telefon fra Florida forud for ceremonien i Washington.
»Jeg tror, al opmærksomheden giver hende fornyet energi. Hun elsker det! Det har gjort hende mere nærværende. Da hun fyldte 107 år i januar, mødte 350 mennesker op for at hilse på hende. Og da vi på et tidspunkt spurgte hende, om hun ville ligge ned eller have en pause, sagde hun: 'nej! Jeg har det fint!'«, siger han.
Og på trods af invitationen om at tage til Washington D.C., der blev overleveret telefonisk af en fra Obamas stab, står beslutningen om at blive i Atlanta til troende, fortæller et andet barnebarn, Albert B. Cooper, over telefon fra Atlanta.
»Hun skal se ceremonien i sit hjem, formentlig i den selvsamme stol, som hun sad i, da du interviewede hende efter valget. CNN kommer og skal filme hende, mens hun ser ceremonien på tv, og så vil min bror og nogle andre fra familien sikkert også være der«, fortæller han.
fortsæt med at læse
