Lyt til artiklen
Man er et øjeblik bragt 15 år tilbage i tiden til Sydafrikas første demokratiske valg, da det taktfaste råb fra tusinder af vælgere stiger op mod den regnvåde himmel over en af Cape Towns fattigste forstæder: »Boesak, Boesak, Boesak«, råber de begejstrede efter en præst og politiker, der engang gik forrest gennem tågerne af tåregas, når der skulle demonstreres mod Sydafrikas tidligere, hvide apartheidstyre. Efter den kamp blev vundet i 1994, røg Allan Boesak fra himlen til helvede som den første leder i Nelson Mandelas ANC, der måtte i fængsel, dømt for tyveri af ulandsbistand.
Desperation, håb og skuffelser
Alligevel jubler de fattige nu over et comeback så mirakuløst, at man fristes til at referere til præstens foretrukne lekture for at finde dets lige.
Men i virkeligheden er Allan Boesaks genopstandelse blot en del af en historie om desperation, håb og skuffelser, der ligger snublende tæt på sagaen om Ny Alliance i dansk politik.
Boesak opstiller for Congress of the People (Cope), der brød ud fra ANC og har været valgets største nyhed.
Cope blev fra partiets fødsel i december hyldet af begejstrede medier som et alternativ til regeringspartiets magtmonopol og til den korruptionsmistænkte leder Jacob Zuma.
Vrede i stedet for visioner Men Cope opdagede hurtigt – som Naser Khader – hvor svært det er et føre valgkamp på en politik, der bygger mere på vrede end visioner.
