Når man er knap to år gammel, er det svært at forstå, at godhed har fået nogen til at stikke en tyk plastikslange med sondemad ind gennem ens næse og ned i spiserøret. Det føles mere som tortur. Derfor har personalet på hospitalet i Bossaso i det nordøstlige hjørne af Somalia måttet binde den voldsomt underernærede Mohameds hænder ind i store bandager for at forhindre ham i at trække slangen ud. Det er fuldt forståeligt, hvis Mohamed og hans tre søskende er født med fornemmelsen af, at verden ikke har noget godt at tilbyde Somalias børn. For tre måneder siden måtte de og deres mor flygte fra krigen i hovedstaden Mogadishu. »Det er bedre her. Stabile forhold og støtte«, siger moderen, der lever af det, hun kan finde i andres affald.
25 procents chance for skolegang
Men hvis ikke den 18 år gamle konflikt snart løser sig, er sønnens fremtidsudsigter skræmmende: Mohamed har 16 procents risiko for at dø, før han fylder fem år, og derpå kun 25 procents chance for at komme i skole.
Det er lidt bedre odds end for få år siden efter hjælpeorganisationers omfattende indsats mod sult og sygdom. Men skulle knægten nå at blive teenager, lurer en risiko for at blive lokket med en ofte kort og dødbringende karriere som børnesoldat.
»Omfanget er rystende«, siger Katherine Grant, chef for Unicefs program for beskyttelse af børns rettigheder i Somalia.
Unge soldater
Hun fortæller, at de radikale islamister i al-Shabaab – med forbindelser til al-Qaeda – systematisk går efter unge soldater. Men heller ikke deres modstandere i overgangsregeringen holder sig tilbage.
»I forhold til overgangsregeringen har vi dog kunnet diskutere problemet, hvorefter de siger: Ja, det sker, men det er en fejl«, siger Grant.
»Sådan er det ikke med al-Shabaab. Udgangspunktet for at bekæmpe problemet med oplysning er langt dårligere, når du har at gøre med folk, der bevidst rekrutterer teenagere til selvmordsmissioner og tilbyder dem 25 dollar for at smide en håndgranat«.
Unicef har gang i en større kortlægning af problemet. Heri fortæller blandt andre en 14-årig dreng, hvordan al-Shabaab i lighed med terrorgrupper i Irak og Palæstina bevidst går efter at rekruttere soldater og selvmordsbombere blandt unge, der har mistet pårørende.
Etiopiske styrker – der sidste år støttede overgangsregeringen – voldtog hans 18-årige kusine og skar hendes bryster af. Kort efter blev hans mor, far og yngre bror dræbt, da en granat ramte deres hus.
»Jeg var alene, overvældet af had til etiopierne og ønskede at dø«, forklarer drengen til Unicefs efterforskere. Han lod sig derfor træne af al-Shabaab.
»Mens mit hjerte stadig var fuldt af had, sendte al-Shabaab mig på min første mission«, siger den 14-årige, der med en pistol likviderede en etiopisk officer på en café. Bagefter fik han 25 dollar i belønning.
Gør alle børn sårbare
Børn blandt gadehandlerne bliver ufrivilligt gjort til selvmordsbombere, når al-Shabaab udnytter et øjebliks uopmærksomhed til at plante sprængstoffer i deres små vogne med læskedrikke.
»Brugen af børnesoldater gør alle børn mere sårbare. For når en vejsidebombe går af, mistænker de børn og skyder mod skopudserdrengen ved vejsiden«, siger Katherine Grant.
Det er særligt nedslående for Unicef og andre organisationer, fordi det trods konflikten er lykkedes at tackle mange af de mere traditionelle trusler mod børn som Mohamed og hans ældre søskende.
Antallet af døde børn under fem år faldt 2002-2006 fra 235 til 156 per tusinde. Et så imponerende tal, at Unicef i New York længe afviste at offentliggøre det.
»Det svarede ikke til deres billede af Somalia«, siger Unicefs chef i landet, Christian Balslev-Olesen, der selv er både opmuntret af somaliernes handlekraft og skræmt af deres evne til at destruere, hvad de bygger op.
Somalierne deltager aktivt i kampagner for vaccination, hvor mobilisering af biler, motorcykler, kameler og både får vaccine ud til børn i de fjerneste hjørner. Det har udryddet polio og nedbragte fra 2007 til 2008 antallet af børn med mæslinger fra 8.400 til 446.
Deprimerende
»Derfor er det noget af det mest deprimerende nu at se dem ende som pirater og børnesoldater«, siger Christian Balslev-Olesen.
Han er dødtræt af at se somaliere kidnappe og myrde de folk, der kommer for at hjælpe deres børn.
Forleden angreb al-Shabaab Unicefs kontor i byen Jowhar og stjal blandt andet den generator, der er nødvendig for at nedkøle vaccinen til årets indsats mod mæslinger og polio.
I dette morads er det svært at glæde sig over, at behandling af børn som Mohamed i det nordøstlige Somalia – Puntlandregionen – har nedbragt andelen af svært underernærede fra 28 til 20 procent.
»Børn burde være beskyttet af børnekonventionen, som USA og Somalia som de eneste ikke har underskrevet. Men meget få i Somalia eller det internationale samfund tænker på deres beskyttelse. Selv i FN fylder det meget lidt i forestillingerne om, hvad det kræver at få dette land på benene igen«, siger Christian Balslev-Olesen.
