Desperationen har to ansigter i Port-au-Princes gader, befolkningens med de lammede blik og nødhjælpsarbejdernes med hektiske øjne.
De udenlandske hjælpearbejdere kan kendes på de fine støvmasker, mens de lokale bruger, hvad de har kunnet finde. Hvad som helst, der kan holde støvet og lugten af lig ude. Kaos er totalt, nu hvor håbet om at finde overlevende i ruinerne er lige så forsvindende lille, som de overlevendes desperation er stor.




























