Fire kvinder og en mand er i russisk politis søgelys efter terrorangrebet i Moskva.
Det oplyser politiet i Moskva til det russiske nyhedsbureau Interfax, skriver flere kilder.
To centrale metrostationer i Moskva er blevet angrebet, og mindst 38 mennesker har mistet livet. Ifølge de første oplysninger fra politi og myndigheder, baseret på billeder fra overvågningskameraer i metroen, var det to kvindelige selvmordsbombere, der stod bag.
LÆS ARTIKEL Terrorister brugte militært sprængstof
Men nye billeder fra overvågningskameraer har fået politiet til at udvide mistanken til yderligere to kvinder og en mand, skriver Times Online på baggrund af det russiske nyhedsbureau.
Ansigterne var tydelige
Optagelser fra kort før angrebet viser de to selvmordsbombere gå ombord i et undergrundstog i selskab med to kvinder »med slaviske træk«, oplyser politiet.
»Man kunne tydeligt se deres ansigter«, siger politikilden til Interfax.
SE BILLEDSERIE(advarsel: stærke billeder)
Et billede af en mandlig mistænkt er desuden blevet sendt rundt til russisk politi.
Han har kort skæg og er iklædt en blå jakke med hvidt tryk, en mørk baseball-hat og hvide kondisko. Det fremgår ikke, hvad der er baggrund for, at politiet sætter ham i forbindelse med angrebet.
Kun hovedet og benene tilbage
Indtil videre har politiet fundet liget af en af de to kvindelige selvmordsbombere, der blev mistænkt i første omgang.
Og der er ingen tvivl om, at der er tale en person, der har haft eksplosiver om maven, siger en repræsentant fra den nationale efterretningstjeneste, FSB, til Interfax:
»Vi er helt sikre på, at vi har fundet liget af en selvmordsbomber, for hun havde kun sit hoved og benene tilbage, og den midterste del af hendes krop var fuldstændig ødelagt«, siger han.
»Det er et klokkeklart tegn på, at hun havde et bælte på. Hun var en meget ung kvinde med smukt, brunt hår i en lang, tyk fletning«, fortæller efterretningskilden.
De Sorte Enker under mistanke
Angrebet bliver af russisk politi sat i forbindelse med konflikten i udbryderrepublikken Tjetjenien.
SE TV-INDSLAG Sperling: Det kunne godt ligne et hævnangreb
Politiet formoder, at det er De Sorte Enker, der står bag angrebet - det vil sige en muslimsk kvinde, typisk fra Nordkaukasus, der sprænger sig selv i luften på steder, hvor så mange uskyldige som muligt rives med i døden.
Der er typisk tale om tjetjenske kvinder, som har mistet mænd, børn eller andre nære familiemedlemmer i krigen mod Rusland, siger den danske ruslandsekspert Lars Poulsen-Hansen til politiken.dk.
LÆS ARTIKEL
Mistanken retter sig mod De Sorte EnkerOplysningerne fra russisk politi er endnu ikke bekræftet.




























