Lyt til artiklen
Hver eftermiddag omkring klokken fem tog Søren Mehl Knudsen sin hjelm og sin tunge sikkerhedsvest på og satte sig ind i den pansrede ambulance for at vente.
Han blev altid nervøs på dette tidspunkt. For han vidste, at det formentlig kun var et spørgsmål om tid, inden de første mortergranater blev skudt mod lejren.
