Sprøjtegift skal dræbe Afrikas malariamyg

Krigen mod malaria går nu for alvor ind i en kemisk fase, der i en vis udstrækning repræsenterer det klassiske dilemma: pest eller kolera? Hvert år dræber malaria på verdensplan omkring én million mennesker, og ser man på, hvor det går værst til, kommer Afrika ind på en sørgelig førsteplads med 90 pct. af alle malariadødsfald. Et virksomt middel til at slå malariamyg ihjel er insektbekæmpelsesmidlet DDT. Og det er netop DDT, der nu skal gøre livet surere for de afrikanske malariamyg. Billigt - og giftigt Midlet er effektivt, for sprayer man sine vægge med DDT, vil man nemlig have fred for malariamyg det næste års tid. Og dermed undgå at blive stukket af smittebærende myg, mens man sover. Foruden at være effektivt er DDT billigt - og ikke helt uproblematisk: Kemikaliet blev i 1940'erne og et par årtier frem spredt i store mængder i Europa, Indien, Nord- og Sydamerika og Afrika. Det skete ofte for at bekæmpe skadedyr på markerne, men det blev også - tit fra fly - sprøjtet ud over malariaramte områder, hvilket er forklaringen på, at USA og de dele af Europa, der i efterkrigsårene havde malaria, slap af med sygdommen. Dyreliv tager skade Da undersøgelser i løbet af 1960'erne viste, at intensiv brug af DDT havde alvorlige konsekvenser for dyrelivet, gav det så stor folkelig vrede, at mange i dag ligefrem taler om, at den moderne miljøbevidsthed og -bevægelse blev født ved den lejlighed. Og siden har andre undersøgelser, senest en amerikansk, der netop er offentliggjort, sat DDT under mistanke for at kunne forårsage alt fra lav fødselsvægt til motoriske vanskeligheder hos mennesker. Brugen af DDT blev derfor fra begyndelsen af 1970'erne kraftigt reduceret - i de rige lande bruges det ikke i dag. Og for at få støtte og lån fra den velstående del af verden har fattige lande i Afrika også måttet opgive at bruge DDT i malariabekæmpelsen. Det laves der nu om på. Anklages for dødsfald Det ansete videnskabstidsskrift Nature har netop bragt en artikel om DDT til malariabekæmpelse. Den bygger bl.a. på det forhold, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om kort tid vil komme med nye retningslinjer på området. De betyder, at WHO vil anbefale DDT som indendørsmiddel til kontrolleret bekæmpelse af malaria i områder, hvor man er stærkt plaget af sygdommen. Altså primært i Afrika. »DDT er det mest effektive kemiske middel til bekæmpelse af malaria«, siger lederen af WHO's globale malariaprogram, Arata Kochi, til Nature. Og tilføjer, at DDT er »et følelsesladet emne, også i WHO«. I artiklen bliver den rige verdens restriktive forhold til DDT som malariabekæmpelsesmiddel i varierende grad kritiseret. Hårdest er Dan Roberts, amerikansk professor i tropemedicin ved Uniformed Services University of the Health Sciences i Maryland. Efter hans mening kan miljøaktivister, som har arbejdet for et globalt forbud mod DDT, anklages for at være skyld i »millioner og atter millioner af menneskelige malariadødsfald«. Redde liv først og fremmest Spørgsmålet om at redde liv ved at bruge et middel, der notorisk har problematiske aspekter, rammer midt ned i en »oldgammel diskussion mellem sundhedsfolk og miljøfolk«, siger Kim Carstensen, generalsekretær for den danske afdeling af Verdensnaturfonden: »Som miljøfolk siger vi, at man kan redde liv ved at bruge DDT mod malaria, men samtidig må vi påpege, at midlet har utilsigtede konsekvenser i naturen. Da det for et par år siden i FN-regi blev diskuteret, om DDT skulle på en særlig global liste over forbudte stoffer, kunne man ikke nå til enighed, så DDT fik en undtagelse«. »Set fra den fattige afrikaners vinkel er valget ikke så svært - jeg ville også sprøjte mit hus med DDT, hvis jeg var i hans situation. Men i den samlede diskussion må man ikke glemme, at der findes alternative midler, som ikke er meget dyrere - herunder imprægnerede myggenet - og endelig er malariabekæmpelse også et spørgsmål om bistand. Hvis USA fulgte FN-målet og gav 0,7 pct. af sit bruttonationalprodukt til fattigdomsbekæmpelse, skulle man nok få klaret malariaproblemet uden DDT«, siger Kim Carstensen. Resistente myg Spørger man Thor Theander, malariaekspert og professor ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi ved Københavns Universitet, har det været »dobbeltmoralsk at forbyde DDT til malariabekæmpelse i Afrika, hvor det kan redde liv«. DDT-debatten har de senere år været intens blandt forskere på malariafronten, og der har endda været underskriftsindsamlinger til fordel for stoffet, fortæller Theander: »Problemet er jo, at vi i vores del af verden har misbrugt et middel til især skadedyrsbekæmpelse på marker, og når man så finder ud af, at det har miljømæssige konsekvenser, forbyder man det til sygdomsbekæmpelse i Afrika! Havde vi dødelig malaria i Danmark, ville vi givetvis bruge DDT.« Men hvorfor ikke bruge alternative stoffer til bekæmpelse af malaria? »Når man ikke kan undvære DDT, skyldes det både, at det er meget effektivt til indendørsbekæmpelse af malaria, men også, at der er problemer med en del af de alternative stoffer. Myggene er begyndt at blive resistente over for dem, og fortsætter det, risikerer man at stå i en situation, hvor man ikke har nogen 'plan B', hvis man fjerner muligheden for at bruge DDT«, siger Thor Theander. Vaccinen mangler Han understreger, at øget brug af DDT ikke kan udrydde malaria i hele Afrika. Midlet skal bruges målrettet til indendørssprøjtning af vægge - og det er ikke i alle områder, denne strategi er lige velegnet. Den bedste løsning vil dog være en vaccine mod sygdommen. Den findes endnu ikke, men rundt om i verden prøver forskere at finde ud af, hvordan en sådan malariabeskyttelse egentlig skal skrues sammen. Blandt disse forskere er Thor Theander og dr. med. Lars Hviid fra Rigshospitalets Epidemiklinik. De fik sidste år 23 mio. kr. fra Bill Gates' fond til dette arbejde, og hovedproblemet er at aflure resistensmekanismen, siger Thor Theander: »Mennesker kan, efter at være blevet stukket af malariamyg, udvikle naturlig resistens mod sygdommen. Kan vi finde ud af, hvad der egentlig sker her, kan vi måske fremkalde denne reaktion kunstigt gennem en vaccine. Men det er svært - og der er ikke nogen vaccine lige på trapperne«, siger han.