Bomber i Libanon svækker svage demokratier

For kun to år siden var Libanon kronjuvelen i USA's storstilede plan om demokrati i Mellemøsten. I dag ligger store dele af Libanon i ruiner. Og mange spørger, om det samme ikke er tilfældet for de amerikanske planer om 'det nye Mellemøsten', der ifølge den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice skal rejse sig efter Israels forventede sejr over Hizbollah-militsen i Libanon. I USA er meningerne delte. »Lige nu er det ved at gå op i røg«, skrev kommentatoren og Mellemøsteksperten Thomas Friedman forleden i New York Times med henvisning til missilerne over Beirut og det nordlige Israel. Bortførelsen blev anledningen Det ser ikke for godt ud i Irak, der ellers skulle fungere som model for resten af regionen. Nu forsøger USA så igen at sætte gang i demokratiseringsprocessen, denne gang med Israel som spydspids, og præsident George W. Bush ser nye muligheder. Hizbollah-militsens bortførelse af to israelske soldater og raketangrebene på byer i det nordlige Israel giver nemlig USA 'en lejlighed' til at eliminere Hizbollah og samtidig svække dens støtter, Syrien og Iran. »Det vil være en grundlæggende fejl ikke at løse de grundlæggende problemer«, sagde præsidenten, og de er ifølge ham Hizbollah-militsen og dens støtter i Iran og Syrien. Den holdning bakker den britiske premierminister Tony Blair fuldstændig op om. Højt spil Hermed sætter den vestlige verdens selvudnævnte ledere deres eget demokratiprojekt for Mellemøsten og i den muslimske verden på højkant. For både det skrøbelige libanesiske demokrati og en stor del af landet er i ruiner, og mistilliden mellem de forskellige befolkningsgrupper blusser voldsomt op i disse dage, skrev det fransksprogede libanesiske dagblad L'Orient-Le Jour tidligere på ugen. Det ser ikke bedre ud i de arabiske lande, der i de seneste år - efter stærkt amerikansk pres - har gennemført meget beskedne demokratiske reformer. 'Eventyrpolitik' I Saudi-Arabien støtter landets kongehus nu Hizbollah, som ellers har været en af regimets fjender, og landets regering truer med at opgive rollen som uformel brobygger mellem Israel og dele af den arabiske verden. Det samme gør præsident Hosni Mubarak i Egypten, der under normale omstændigheder heller ikke er nogen beundrer af Hizbollah. Ligesom kong Abdullah i Jordan var han hurtigt ude, da Hizbollah bortførte de to israelske soldater og dermed udløste Israels angreb. »Det er ren eventyrpolitik, som ikke tjener arabiske interesser«, lød det fra Egyptens præsident. Det dominerende stridspunkt I dag - næsten tre uger efter - har tonen en anden lyd. For det første eksisterer der i Egypten og selv i et land som Saudi-Arabien en opinion - og den er antiisraelsk og antiamerikansk, understregede mellemøstforskeren Mouin Rabbani fra International Crisis Groups kontor i Jordan over for Politiken. »For det andet - og endnu vigtigere - er konflikten mellem Israel og araberne det helt dominerende stridspunkt i denne del af verden«, konstaterer han. Hizbollah hyldes Derfor har regeringen i Saudi-Arabien ifølge mellemøstlige medier som tv-stationen Al-Jazeera gjort det klart over for USA, at fortsat støtte til Israel i Libanon kan få alvorlige konsekvenser. En af dem er en radikalisering af folkestemningen i den arabiske verden, hvor Hizbollah-lederen Sheikh Hassan Nasrallah fremstår som en helt. Ikke mindst efter Hizbollahs effektive modstand mod den israelske hær. Det gør indtryk i den arabiske verden, hvor alle krige mod Israel er endt i ydmygende nederlag, sagde den egyptiske digter Ahmed Fouad Negm forleden til New York Times. »Folk beder for ham på gaderne, fordi vi føler os undertrykte, svage og handikappede«, udtalte han, og på en weblog skriver den libanesiske skribent Rasha Salti: »Siden krigen brød ud, har Hassan Nasrallah fremtrådt som en personlighed og med en offentlig fremtræden, der er i stik modstrid til den, de arabiske statschefer viser«. Flere fronter Radikaliseringen af den offentlige mening i de arabiske lande vil formentlig ikke give USA's venner i regionen lyst til at videreføre de seneste års meget beskedne reformer, mener mellemøsteksperten Robert Malley fra tænketanken International Crisis Group. Risikoen for, at yderligtgående muslimske bevægelser som senest ved valget i Egypten markerer sig stærkt på trods af undertrykkelse og valgsvindel, er nemlig stor. I Iran tabte reformkræfterne præsidentvalget med et brag. Syrien er for øjeblikket uden for demokratisk rækkevidde, og kun få mennesker uden for landet kender de reelle magtforhold i Damaskus. Bush kan ikke levere I Golfstaterne får de lokale ledere nervøse trækninger i ansigterne, når de hører ordet demokrati. Og USA, der presser på for demokrati - på amerikanske forudsætninger - giver de lokale konger og prinser intet til gengæld for at dele i hvert fald en del af deres magt. Problemet er, skriver den amerikanske demokratiforsker Thomas Carothers i tidsskriftet Foreign Policy, at de arabiske ledere - moderate som radikale - ønsker en løsning på Palæstina-konflikten. Den vare kan præsident Bush med den betingelsesløse støtte til Israel ikke levere - og slet ikke nu. Og overalt bliver støtten til Hizbollah - og Hamas i Gaza - større og større, jo længere tid krigen i Libanon varer. Opgaven for USA bliver ikke nemmere af, at præsident Bush nu er tvunget til at støtte Israels krig på to fronter - plus sin egen i Irak, der heller ikke går efter planen. Bajonetter i ryggen Ifølge præsidentens og hans nykonservative venners drejebog var krigen mod præsident Saddam Hussein første scene i stykket med titlen 'Demokrati i Irak'. Problemet er bare, at første scene nærmest er uendelig. I dag er situationen i landet katastrofal, indrømmede Iraks nuværende premierminister Nuri al-Maliki tidligere på ugen under et besøg i Washington. Her gjorde han sine værter rasende ved at fordømme Israel og udtrykke støtte til Hizbollah. Med andre ord er situationen ikke nem for USA. På den anden side håber USA, at en israelsk sejr over Hizbollah og opstillingen af en international fredsstyrke i Libanon vil skabe nye muligheder. Men også i Israel ser nogle krigen i et videre perspektiv, som præsident Bush og premierminister Tony Blair understregede det igen og igen på deres fælles pressekonference i Washington fredag aften. Dybe rødder i konflikten Den tidligere israelske generalstabschef Ya'kov Amidror advarede i et indlæg i dagbladet Jerusalem Post mod en våbenhvile, før Israel har elimineret Hizbollah fysisk og dermed også isoleret Iran og Syrien, som han udtrykker det. »I modsat fald vil konsekvenserne blive katastrofale for Israel, Mellemøsten og den frie verden«, skrev han. Problemet er bare, at Hizbollahs, Hamas' og andre yderligtgående gruppers rødder stikker dybt i den snart 60 år lange konflikt i Mellemøsten. Den har i lige så mange år forpestet klimaet i hele regionen, og krigen i Libanon gør det ikke bedre. Risiko for enorme tab af menneskeliv Derfor kan det gå rivende galt, mener mellemøsteksperten og den tidligere rådgiver for præsident Bill Clinton, Robert Malley. »Prisen for en sejr risikerer at blive enorme tab af menneskeliv, kaotiske tilstande i Libanon og en radikalisering af kommende generationer«, skrev han forleden i det franske dagblad Le Monde.