Kropsdele lå spredt rundt blandt vragdele på stationerne, og sårede og dræbte blev båret væk fra de ødelagte togvogne og ud til ambulancerne. Der var blodspor overalt. Nogle overlevende kunne selv presse bandager mod hoved og ansigt. Andre blev båret på tæpper og lagner med blodet strømmende fra kvæstelser og snitsår. Mindst syv eksplosioner i tætpakkede togvogne rystede Indiens kommercielle hovedstad Mumbai - der tidligere hed Bombay - i myldretiden. Mere end 160 blev dræbt og mindst 460 såret ved bombeangrebene, som ifølge embedsmænd var en velplanlagt terroraktion. Alarmberedskab Indiens store byer gik i højeste alarmberedskab efter eksplosionerne, der tilsyneladende var timet til at anrette maksimal skade på den travle by med 16 millioner indbyggere. Den i forvejen belastede togtrafik blev kastet ud i kaos, mens myndighederne forsøgte at vurdere skaderne. Den indiske premierminister, Manmohan Singh, reagerede hurtigt, af frygt for at terroraktionen kunne udløse hævnangreb på det muslimske mindretal i Mumbai: »Jeg er sikker på, at indbyggerne i denne storslåede by har både vilje og mod til beslutsomt at fortsætte deres daglige dont uden at bukke under for terrortruslerne. Vi vil besejre terroristernes onde påfund, de skal ikke få lov til at vinde«, sagde Manmohan Singh. Hinduer brændte ihjel Dermed forsøgte han at forhindre en gentagelse fra nabostaten Gujarat i 2002, hvor mere end 1.000 muslimer blev dræbt i nogle af de værste religiøse kampe i Indien. De opstod, da muslimer blev beskyldt for at sætte ild til et tog med hindupilgrimme. 58 hinduer brændte ihjel. Som hævn drog hinduer hærgende gennem muslimske kvarterer, dræbte mænd, kvinder og børn og brændte huse og butikker af. Fordømmelse fra USA Terrorangrebet blev også internationalt fordømt. USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, lovede Indien opbakning i »kampen mod terror«: »Vi fordømmer dette grusomme terrorangreb ... Det viser, at den slags afskyelige angreb kan ramme uskyldige mennesker overalt i hele verden«. Indisk tv har bragt billeder fra de kaotiske situationer efter terrorbomberne på Mumbais stationer, hvor tilskuere bar ofre hen til ventende ambulancer og gennemsøgte togvragene for overlevende og omkomne. Nogle af de tilskadekomne forsøgte febrilsk at foretage opkald på deres mobiltelefoner. Eksplosionerne var så kraftige, at døre og vinduer i togene blev slået ud, og bagage og vragstumper lå overalt. Mange brandsår Mumbais hospitaler blev oversvømmet af de mange hundrede kvæstede. »Det ser forfærdeligt ud her. Der er blodspor over hele gulvet. Her er så mange, at jeg ikke kan nå at tælle dem«, siger den medicinstuderende Sunny Jain fra King Edward-hospitalet til BBC. Sunny Jain fortsætter: »De fleste har brandsår. Jeg så en mand, der var alvorligt såret, så han blødte. Hans arm måtte amputeres. Her er for få ambulancer, og mange finder selv vej til hospitalet i taxaer og til fods. Vi har ikke samme infrastruktur som den vestlige verden, vi har brug for flere lægemidler og flere køretøjer til at bringe de sårede herhen«. »De fleste sårede kommer fra Metunga Station, for vi ligger nærmest. Som medicinstuderende må jeg kun udføre det mest simple arbejde. Mange kommer for at få førstehjælp. De døde bliver efterladt, fokus er på at hjælpe de sårede. Situationen bliver værre af, at det regner voldsomt«. »Mange af dem, som jeg har behandlet, er meget vrede, andre er forvirrede over, hvad der egentlig er sket. Mange er chokerede. De er bekymrede over situationen og usikre på, hvad der nu vil ske«, siger Sunny Jain og slutter: »Her er meget travlt. Jeg er nødt til at gå tilbage og hjælpe de sårede. Lokaltogene er Mumbais livline, det er et hårdt slag for byen«. Et andet sted på hospitalet rakte en mand med en blodig forbinding over øjnene en mobiltelefon til en sygeplejerske og bad hende om at ringe til hans kone og fortælle, at han var i live: »Jeg har mistet hørelsen«, forklarede Shailesh Mhate. »De mennesker, der stod omkring mig, overlevede ikke. Jeg ved ikke, hvordan jeg slap fra det i live«. Ingen tog skylden På Mumbais Sion-hospital søgte pårørende efter slægtninge og venner. Der var trængsel foran en opslagstavle med navne på sårede. »Jeg talte med ham, kun ti minutter før han døde«, hulkede Haji Mastan, da han fik besked om, at hans fætter var blevet dræbt af en af terrorbomberne. »Hvorfor skulle det ske på den måde? Han var ung, og han havde børn«. Andre ledte efter bekendte blandt ligene i hospitalets midlertidige lighus, men adskillige lig var så molesterede, at de ikke kunne identificeres. Ingen havde i går taget skylden for bombesprængningerne, men eksplosionerne kom hurtigt efter hinanden - en almindelig taktik hos oprørere fra Kashmir, der gentagne gange har angrebet Indiens byer. Den første eksplosion ramte et tog på en station i den nordvestlige forstad Khar, fortalte en politimand, der ønsker at være anonym, fordi han ikke havde lov til at tale med medierne. Den indiske tv-kanal CNN-IBN, der havde en journalist om bord på toget, sagde, at eksplosionen fandt sted i en førsteklasses vogn, da toget satte i gang, og dræbte mere end et dusin mennesker. Politichefen sagde, at de andre eksplosioner fandt sted i tog, sporanlæg og perroner. En af dem fandt sted nær en undergrundsstation. Bombeangrebet kom, få timer efter at en række granatangreb fra yderliggående islamister havde dræbt otte mennesker i den største by i den indiske del af Kashmir. Dusinvis af militante grupper har bekæmpet det indiske styre i Kashmir og kræver uafhængighed for den overvejende muslimske region eller overgang til pakistansk styre. Indien beskylder Pakistan for at hjælpe oprørerne, der har træningslejre i Pakistans del af Kashmir. Pakistan aviser beskyldningerne. Beskyldninger om, at Pakistan var medskyldig i et angreb i 2001 på Indiens parlament, bragte de to lande på randen af endnu en krig. Fredsproces i gang Men derefter lykkedes det at få en fredsproces i gang, der skulle resultere i en løsning af konflikterne, herunder begge landes krav om Kashmir. Den pakistanske udenrigsminister udsendte en erklæring, der fordømmer bomberne i Mumbai. »Pakistan fordømmer kraftigt bomberne mod lokaltogene«, sagde udenrigsministeren. Pakistans præsident, Pervez Musharraf, og ministerpræsident Shaukat udtrykte deres sorg over tabet af liv og tilføjede, at »terrorisme er en af vor tids forbandelser, og den skal fordømmes, afvises og modarbejdes effektivt og overalt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























