Iraks nye leder: Danske tropper hjem i år

Hvis det står til Iraks nye ministerpræsident, Nuri al-Maliki, kan den danske bataljon i Irak vende hjem ved udgangen af året. Til den tid er de irakiske styrker klar til at overtage kontrollen med det meste af landet - herunder det område, danskerne opererer i. Blair i Irak Erklæringen kom på et fælles pressemøde med den britiske premierminister, Tony Blair, der i øjeblikket er på besøg i Irak. Blair skabte dog tvivl om udmeldingen, da han selv var mærkbart mere forsigtig i sine udtalelser. Og i en fælles udtalelse efter pressemødet var meldingen mere afdæmpet. »Ved udgangen af året bør ansvaret for meget af Iraks territoriale sikkerhed være overgået til irakisk kontrol«, hed det i erklæringen. Ambitiøse i planer Men al-Maliki, der kun har været Iraks ministerpræsident i to dage, havde en ambitiøs udlægning af de ord på pressemødet. Allerede ved udgangen af juni kan irakerne overtage kontrollen med to af de sydlige provinser, Muthanna og Maysan, fra briterne, sagde al-Maliki på pressemødet. Der er ingen danske soldater i de to provinser. Og ved udgangen af 2006 skal irakerne kontrollere 16 af landets 18 provinser. Kun hovedstaden Bagdad og den urolige vestlige Anbarprovins, der tæller byer som Fallujah og Ramadi, skal stadig have udenlandske styrker. Men næppe havde al-Maliki fremlagt disse datoer, før Tony Blair - der har noget mere erfaring som regeringsleder og med risikoen for at love for meget - skyndte sig at nedtone optimismen og sige, at alle datoer afhænger af, om der er ro i områderne. »Det vigtigste er (...) at have en tidsplan, der er objektiv, at den med andre ord er styret af virkeligheden på landjorden. Der er ingen grund til at inddrage andre datoer, fordi det er styret af betingelserne«, sagde han. Britisk overraskelse Ifølge Politikens oplysninger blev det britiske militær i Basra noget overrasket over al-Malikis udtalelser. Her er holdningen, at selv om irakerne dag for dag overtager flere opgaver, er al-Malikis tidsplan højst urealistisk. Det irakiske militær vokser dog støt. I øjeblikket er der 264.000 medlemmer af de væbnede styrker - militær, politi og grænsepoliti - og det tal skal vokse til 325.000 ved årets udgang, hed det i de to lederes fælles erklæring.