Turen går til en mindre skæv verden

»Vi er den første generation, som kan udrydde fattigdom«, lød det optimistiske slogan, da FN for seks år siden iværksatte sin såkaldte Millennium-kampagne, der skal udrydde en stor del af verdens fattigdom. Man opstillede dengang otte ambitiøse mål, som skal være opfyldt i 2015. Det er langtfra sikkert, at alle målene vil blive opfyldt i løbet af de næste ni år. Men skuffelsen bør i givet fald ikke overskygge, at der med stor sandsynlighed vil være opnået betydelige resultater i 2015, og at hvert skridt i den rigtige retning vil kunne omregnes til sparede menneskeliv i en verden, der i dag har så enorm en fattigdom og så kolossale skævheder, at man knap nok fatter det. Her er et par af FN-systemets egne tal til almindelig eftertænksomhed på denne forårslørdag: Hver dag dør 50.000 rundt om i verden af fattigdomsrelaterede årsager. Det svarer til flere end 270 millioner dødsfald (omtrent som USA's befolkning) siden 1990. De fleste af dem er kvinder og børn. Hver tredje sekund dør et barn af sult eller en lidelse, som kunne være forebygget eller behandlet. Flere end en milliard lever for under en dollar, eller seks-syv kroner, om dagen. I dag går 800 millioner sultne i seng. Det samme sker i morgen, i overmorgen - og i øvrigt hver dag i resten af året. Verdens tre rigeste kontrollerer større formuer end samtlige 600 millioner indbyggere i verdens fattigste lande. Hvert år dør omkring 11 millioner børn, inden de er fyldt fem år. I så skæv en verden er der noget tiltalende ved et motto, der siger, at vi faktisk selv kan gøre noget ved sagen: at vi som den første generation nogensinde vil være i stand til at udrydde verdens fattigdom. Hvis vi altså vil. Og her er det så, FN's 2015-mål kommer ind i billedet: Her har man nemlig opstillet otte konkrete mål, som skal være nået inden for de næste ni år. De handler om at gøre et dybt indhug i alverdens fattigdom, om at mindske antallet af døde som følge af sygdomme, om at fremme ligestilling, om partnerskaber og om at sikre en bæredygtig udvikling. Det kan lyde teoretisk, og som noget man knap nok orker at forholde sig til, når nu foråret banker på døren, og skoven er utålmodighed efter at folde sig ud i det danske forår. Men her kommer så endnu et optimistisk forårsbudskab: I virkeligheden er opgaven ikke helt så uoverkommelig, som man kunne frygte. Eller rettere: Der skal ikke nødvendigvis så meget til for at gøre en forskel. Men de fleste af os forstår det nok først rigtigt, når de enorme tal og abstrakte statistikker får skæbne og navne på. Det er præcis, hvad vi gør, når vi på torsdag lancerer bogen Turen går til en mindre skæv verden i samarbejde med Politikens Forlag (der jo laver de velkendte Turen går til...-bøger) og Danida. Her har Politikens Afrikakorrespondent Jesper Strudsholm og flere andre af vores korrespondenter været rundt i verden for at sætte navne på nogle af de folk, vi taler om - og som hver især kan gøre en forskel. Og ikke nok med det: Han fortæller bl.a. også om den 101-årige dansker Estrid Geertsen, der via sin egen livshistorie illustrerer, hvor meget der kan ske på en enkelt generation, og hvad der er vigtigt for, at forandringerne sker. Og han fortæller om den ghanesiske kvinde Katharine Svanikier, som er efterkommer af en dansker, der i 1816 var midlertidig guvernør på Danmarks slavefort ved Guldkysten. Og han - og andre skribenter - fortæller om mange andre skæbner, der tilsammen tegner en mosaik af det komplekse billede, som tilsammen udgør vores mangfoldige og til tider komplicerede verden. Estrid Geertsen, Katharine Svanikier, høvdingen Nabila, den 18-årige grænseoverløber Chabane og mange andre fortæller hver især og tilsammen en kompleks historie på den lette og enkle måde, som Turen går til-formatet lægger op til. Du kan selv læse mere her på nettet, men ikke nok med det: Du kan også både få bogen gratis og overvære vores lancering af den her på Politiken på torsdag. Her kan du møde - og debattere med - udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som er ansvarlig for den danske udviklingsbistand og dermed Danmarks bidrag til de ambitiøse 2015-mål. Du kan møde bogens hovedforfatter og Politiken-korrespondent Jesper Strudsholm. Og sidst, men så absolut ikke mindst, kan du møde den kvindelige nigerianske advokat Hauwa Ibrahim, der blev verdenskendt, da hun i Nigeria førte sagen for den unge kvinde Amina Lawal, der stod til henrettelse ved stening i en sag om sex uden for ægteskabet. Hauwa Ibrahim er til lejligheden fløjet til København fra Yale-universitetet i USA, hvor hun nu underviser, og hun vil fortælle om nogle af sine egne erfaringer fra et kæmpeland, der både rummer enorme ressourcer og udviklingshæmmende traditionalisme. Du er velkommen til det hele - vi håber at se dig og debattere nogle af de forhold, som gemmer sig bag det løfterige slogan: »Vi er den første generation, som kan udrydde fattigdom«.