En svigersøn til den næstkommanderende for al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, var blandt de dræbte, da USA i sidste uge gennemførte et missilangreb på en pakistansk landsby nær grænsen til Afghanistan. Det oplyser pakistanske efterretningskilder i dag. Tre ud af fire medlemmer af al-Qaeda er blevet identificeret efter det amerikanske flyangreb, hed det. Prominente oprørere blandt dræbte Mindst 18 mennesker mistede livet, da det førerløse fly affyrede missiler mod landsbyen nær grænsen til Afghanistan. Kilderne sagde, at den ene af de dræbte var Abdul Rehman al-Misri al Maghribi, der er svigersøn til Osama bin Ladens næstkommanderende, egypteren Zawahiri. En anden af de dræbte er Midhat Murfi al Sayid Omer, der er bombeekspert. USA havde udlovet en dusør på fem millioner dollar for hans tilfangetagelse. Den tredje mand er Abu Obaidah al Misri, der er al-Qaedas operative chef i Afghanistans østlige provins Kunar, oplyste kilderne.
Zawahiris svigersøn dræbt ved amerikansk missilangreb
Lyt til artiklen