»Der er ingen grund til panik, men vi er i højeste alarmberedskab«. Sådan siger Grækenlands sundhedsminister, Nikitas Kaklamanis til Reuters. Grunden til alarmberedskabet er, at der nu er konstateret fugleinfluenza i en tredjedel af de tyrkiske provinser. FN advarer Virussen har på en uge ført til mindst tre dødsfald og inficeret over ti, og FN har advaret mod risikoen for, at fugleinfluenzaen spredes til nabolandene. Nogle af de områder, hvor influenzaen er fundet, ligger kun få sømil fra græske øer, men Grækenland har endnu ikke konstateret nogle tilfælde af den dræbende H5N1 virus. Vasker biler og sko For at forebygge en spredning har Grækenland forbudt al import af animalske produkter fra Tyrkiet. Ved den nordøstlige grænse bliver alle køretøjer skyllet, inden de for lov til at køre videre ind i landet. Og turister og øboere, som vender tilbage fra dagsture til Tyrkiet, får deres sko desinficeret og alle importerede animalske fødevarer konfiskeret. Græske sundhedsinspektører inspicerer alle grænseovergange til Grækenland og sikre, at alle de retningslinjer, som blev udstukket for måneder siden, stadig er på plads. Samtidig vil de uddele informationsmateriale til alle, som rejser til lande, der er ramt af fugleinfluenza. Første tilfælde uden for Asien De tyrkiske ofre er de første smittede mennesker uden for Asien, siden virussen blev opdaget i 2003. Sygdommen har dræbt i alt 78 mennesker på verdensplan, men forskere frygter, at H5N1 vil mutere til en virus, som kan smitte fra menneske til menneske og dermed føre til en verdensomspændende epidemi, en såkaldt pandemi.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema