EU: Mere smugling af radioaktive stoffer

Lyt til artiklen

Det værste mareridt kan blive til virkelighed, hvis det lykkes terrorister at sprænge en bombe med radioaktive materialer midt i en storbys befærdede gader. Uanset om det er London, Bruxelles eller København. Og selv om eksperterne fra EU's fælles forskningscenter, Joint Research Center, JRC, ikke tror, at den type angreb ligger lige for, så er risikoen til stede. Specielt når myndighederne i de forskellige lande ser flere forsøg på atomsmugling ind over EU's grænser. Øget smugling »Den gode nyhed er, at vi i år ikke har set smugling af materialer, der kan bruges direkte i atombomber. Den dårlige nyhed er, at vi ser stadigt mere smugling af andre radioaktive materialer«, siger Roland Schenkel, fungerende generaldirektør for JRC. Han peger på, at netop mange andre radioaktive stoffer kan bruges i de såkaldte beskidte bomber, hvor terrorister blander radioaktive materialer med konventionelle sprængstoffer. Usikre hospitaler For eksempel bruger mange hospitaler meget radioaktive stoffer til at behandle kræftpatienter. Ifølge Roland Schenkel kunne mange hospitaler gøre meget for at øge sikkerheden i den måde de opbevarer de stoffer, der kan bruges til beskidte bomber. »En sådan bombe midt her i London vil have uoverskuelige menneskelige og økonomiske konsekvenser«, siger Roland Schenkel. Mens myndighederne omkring 1993-1994 så flest sager om atomsmugling ved den tyske grænse mod landene i det tidligere Sovjetunionen, så er et nyt billede ved at tegne sig. EU kan nu registrere flere sager ved EU's sydligere grænser til lande som Rumænien og Tyrkiet, fortæller Roland Schenkel. Brugte metaller Ved siden af deciderede forsøg på at smugle uran og andre lignende stoffer ind i EU ser myndighederne også flere sager, hvor man ved et tilfælde finder radioaktive materialer i skibsladninger med brugte metaller. Det skete for eksempel 11. december 2003, da inspektører fandt to kg uran i et skib i Rotterdams Havn. »Og selv om de sager måske ikke er et udtryk for smugling, så er de et udtryk for, at sikkerheden er glippet et eller andet sted i verden«, siger Roland Schenkel. Her kommer et detektivlignende arbejde ind, fordi forskerne i samarbejde med Scotland Yard prøver at zoome ind på, hvor de radioaktive materialer kommer fra. Ladningen i Rotterdam var ifølge papirerne fra Jordan, men forskerne kunne dokumentere, at materialet oprindeligt var fra Irak. Når myndighederne fanger smuglere med radioaktive stoffer, så kan et hår, et fingeraftryk eller dna i pakken måske afsløre, hvor det illegale materiale egentlig er fra.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her