Polakkerne valgte en aggressiv nationalist

Lech Kaczynski møder sine tilhængere efter resultaterne af de første exit polls er klar. - Foto: AP
Lech Kaczynski møder sine tilhængere efter resultaterne af de første exit polls er klar. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Med sejr for den nationalkonservative Lech Kaczynski ved den afgørende anden runde af Polens præsidentvalg, går Polen store ændringer i møde. For blot en uge siden førte hans mere moderate modkandidat, Donald Tusk, med over ti procentpoint. Men føringen blev hurtigt mindre. Især da den ekstremistiske populist Andrzej Lepper, der fik over 15 procent af stemmerne i første valgomgang, kastede sit pund i Kaczynskis vægtskål. Frygter bøsseægteskaber »Jeg stemte for Kaczynski, fordi jeg er bange for liberalisme, der kan føre til accept af alle slags nye ideer som bøsseægteskaber«, sagde byggearbejder Leszek Dobrynski. »Kaczynski er for socialistisk. Man kan ikke kræve, at staten gør alt for en«, sagde direktør Darek Gopsz, der stemte på Tusk. To visioner De to udtalelser til nyhedsbureauet AP afspejler stemningen blandt polakkerne, der skulle vælge mellem to vidt forskellige visioner for Polen. Tusk ville øge tempoet i de økonomiske reformer, mens Kaczynski vil nedsætte reformtempoet, øge socialforsorgen og styrke statens rolle i økonomien. Det viste sig at være trumferne. Ifølge den afdæmpede Tusk skulle Polens fattige og arbejdsløse i stedet trækkes med op af øget økonomisk vækst. Han vil forene polakkerne, mens den aggressive Kaczynski er en splitter, der vil udrense alle tidligere kommunister, fremme katolske værdier og bekæmpe »afvigelser« som homoseksualitet og abort. For Tusk er religion og seksuelle tilbøjeligheder en privat sag, men heller ikke han udfordrer kirken om den hårde antiabortlovgivning. Får det hele Med sejr til Kaczynski har hans parti Lov og Retfærdighed (PiS) fået det hele. PiS blev det største parti ved parlamentsvalget 25. september og fik dermed regeringslederposten. Regeringslederen har størst magt indenrigspolitisk, mens præsidenten repræsenterer landet udadtil. Lav valgdeltagelse ved alle de tre valg, som polakkerne har været til på mindre end en måned, afspejler en politikerlede, der overgår det samme fænomen i de fleste andre EU-lande. Det samme gør tendensen til at straffe de gamle politikere snarere end at stemme på politiske programmer. Høj arbejdsløshed Et af de store problemer, som den afgående Venstrealliance lader gå i arv til den nye højrekoalition, er en arbejdsløshed på næsten 18 procent. Under Venstrealliancen blev fattigdommen imidlertid reduceret markant. I 2000 levede 31 procent af polske familier under fattigdomsgrænsen, mens det nu er 22 procent. Mobiliteten er øget kraftigt de sidste par år, hvor omkring tre millioner mennesker er flyttet til de mest driftige byer og regioner, og en halv million arbejder i andre EU-lande. Den reelle arbejdsløshed er en del mindre end de 18 procent. Over en million registrerede arbejdsløse har 'uformelt' arbejde, som giver dem en uregistreret indkomst. Ifølge en ny omfattende sociologisk undersøgelse er 72 procent tilfredse med deres egne levevilkår, mens kun 12 procent er tilfredse med den generelle situation i landet. Den modsætning forklarer sociologen Janusz Czapinski sådan til ugemagasinet Polityka: »De fleste mener, at de kan takke sig selv for deres succes. Men når noget mislykkes for dem, giver de regeringen skylden«. Meget uafklaret Polen ventes nu snart at få en ny regering, selv om meget er uafklaret imellem Tusk og Kaczynskis to partier, som forud for præsidentvalget lovede en koalitionsregering. Ud over to vidt forskellige syn på økonomien er de i bitter konfrontation om, hvem der skal være formand for underhuset, Sejmen. PiS brød under den nye Sejms første samling i sidste uge en aftale om, at partiet, som kom på andenpladsen, skulle have ret til at udpege formanden. Men PiS afviste at stemme for PO's kandidat, Bronislaw Komorowski, partiets udenrigsudfører. Komorowski er en af PO's hårdeste kritikere af PiS's politiske og moralske konservatisme. Mudderkastning Det er den tidligere lidet kendte Kazimierz Marcinkiewicz, der udpeget af PiS leder de vanskelige koalitionsforhandlinger. En præsidentvalgkamp med megen mudderkastning imellem de to partier har umuliggjort en regeringsdannelse, før det slag var afgjort. »I dag må jeg sige til mig selv. Det klarede jeg ikke«, sagde en trist Tusk ved sit valghovedkvarter. Imens fejrede Kaczynski sejren i Kulturpaladset, som Stalin skænkede Polen, hvor Kaczynski sagde til sine jublende tilhængere: »Afstanden imellem os er stor nok til, at sejren er hjemme«. Det endelige resultat ventes at bekræfte, at Kaczynski i december overtager præsidentposten fra den tidligere kommunist, Aleksandar Kwasniewski, præsident i ti år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her