Da Politiken for nogle uger siden besøgte USA's fangelejr på Guantánamo i Cuba, var der et enkelt af de mange nøje tilrettelagte programpunkter, der måtte sløjfes. Chefen for flådebasens hospitaler, læge Steve Edmundson, beklagede meget, at vi ikke kunne komme til at besøge det hospital, der ligger inde i selve fangelejren. »I er de første pressegæster i halvandet år, der ikke kommer derind af den enkle grund, at vi bare har for travlt. Der er ret mange patienter derinde, og vi gør vores bedste for at give dem lidt privatliv. I ved nok, at der er en sultestrejke i gang«, forklarede doktor Edmundson. Dengang var der ifølge Edmundson 86 fanger, der sultestrejkede. Tvivl om antal Hvis man derimod skal tro koordinatoren for de civile advokater, der sidste år begyndte at få adgang til fangerne, var antallet af sultestrejkende under Politikens besøg snarere på over 200, hvilket svarer til over en tredjedel af samtlige fanger. Det er det ifølge organisationen Center for Constitutional Rights (CC) formentlig stadig. Selv om CCR's tal altid er nogle uger gamle, fordi advokaternes noter efter besøg på Guantánamo altid skal igennem en flere uger lang godkendelsesprocedure i Forsvarsministeriet. Pressetalsmænd på selve basen har derimod løbende nedskrevet antallet af sultestrejkende og meddelernu, at det nu er faldet til 30. Krav om undersøgelse Det er den slags modstridende oplysninger og tvivl om de sultestrejkendes tilstand, der har fået advokaterne til at gå i retten for at kræve en uvildig høring om sultestrejken samt uhindret adgang til fangernes journaler. Samtidig kræver menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at militæret lader uafhængige læger tilse de sultestrejkende fanger. »Det amerikanske militær synes systematisk at underspille sultestrejken for at undgå international kritik. I juli benægtede de i første omgang, at der foregik en sultestrejke to uger efter, den var begyndt. Nu ser det ud til, at de underdriver antallet af fanger, der er involveret (i en ny sultestrejke, red.) og alvoren af flere af fangernes fysiske tilstand. Det er en politik, der igen demonstrerer den manglende gennemsigtighed i samtlige USA's fangeoperationer og politik i 'krigen mod terror'«, skrev Amnesty i en pressemeddelelse mandag. Tvangsfodret Ifølge Amnesty kan de lave tal fra militæret formentlig forklares med, at man har valgt at bruge en meget snæver definition på, hvornår en fange er i sultestrejke. For militæret er det først, når fangen har afvist ni måltider i træk inden for en periode på 72 timer. Men Amnesty International mener at have belæg for påstanden om, at tallet meget vel kan være meget højere. »Rapporter fra nogle af advokaterne tyder på, at fangerne har fundet ud af at tage imod ét måltid inden for den angivne periode. Hvorpå de skyller maden ud i toilettet. De gør det sådan for at undgå at blive trangsfodret ad en slange gennem næsen«, skriver Amnesty. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange fanger der bliver tvangsfodret. I sidste uge var det ifølge talsmænd på Guantánamo omkring 20, der fik flydende næring gennem næsen og væske gennem drop i armen. God fysisk form Da Politiken blev nægtet adgang til hospitalet, var situationen ifølge doktor Edmundson under kontrol, og ingen fanger var decideret dårlige, selv om de ikke havde spist siden 8. august. »De fleste er i god fysisk form. Nogle har tabt sig lidt, men vi tager os godt af dem. De bevæger sig rundt, og ingen har det så skidt, at de er sengeliggende eller ude af stand til at klare den personlige hygiejne. Vi følte bare, at nogle af dem havde brug for lidt tættere overvågning«, siger Edmundson som forklaring på, hvorfor 23 af de sultestrejkende dengang var blevet indlagt. Frivillig faste Sultestrejken - eller 'den frivillige faste', som militæret foretrækker at kalde det - begyndte oprindelig i juli som en protest fra fangerne mod blandt andet, at de bliver tilbageholdt på ubestemt tid, at de bliver forskelsbehandlet alt efter deres grad af samarbejdsvilje under forhør, og at de mente at få serveret gammel, halvrådden mad og snavset drikkevand. Protesten blev indstillet, da fangerne gennem repræsentanter fra hver enkelt celleblok blev lovet bedre forhold, deriblandt garanteret adgang til flaskevand frem for det meget gule, men efter sigende bakteriefri postevand fra basens eget afsaltningsanlæg. Men sultestrejken blev genoptaget 8. august, da fanger i den afsidesliggende fængselsbygning Camp 5 ikke mente at kunne mærke de lovede forbedringer. Ifølge hvad Politiken fik oplyst på basen, er det typisk under indlæggelse på hospitalet, at fangerne fra de forskellige lejrafsnit kommunikerer med hinanden og kan få for eksempel en sultestrejke til at brede sig fra Camp 5 til de mere åbne fangeafsnit 1, 2, 3 og 4, hvor fangerne nemmere kan kommunikere med råb. Nogle soldater siger uden for citat, at det også er de civile advokater, der bringer meddelelser fra fange til fange. Den britiskamerikanske advokat Clive Smith, der var på sit syvende besøg i august, siger til Politiken, at han blev beskyldt for at være kommunist og for at have foranstaltet sultestrejken. Fangerne vil dø »De fanger kommer til at dø. De sultestrejker, fordi de bliver behandlet så utrolig dårligt. Det er ikke som ethvert andet fængsel, hvor omverdenen ville få den slags at vide. Militæret lyver så det forslår. Jeg er aldrig blevet løjet overfor så ofte som på Guantánamo. Det er meget sørgeligt«, sagde Clive Smith umiddelbart efter sit besøg i august. Til dato er der ikke rapporteret om dødsfald blandt fangerne på Guantánamo. En talsmand for Pentagon sagde i sidste uge til nyhedsbureauet Reuters, at »det er Forsvarsministeriets politik at beskytte fangernes liv. Vi har en detaljeret politik og procedurer for at undgå, at nogen dør af at faste eller væskemangel«.