Ny sag om tortur ryster USA

Ofte havde elitesoldaterne i den amerikanske militærlejr Mercury brug for afveksling. Livet kunne være ret kedeligt og frustrerende i lejren tæt ved den irakiske by Fallujah. Men så kunne man aflægge lejrens irakiske fanger en visit. Afløb for frustrationer »På deres fridag dukkede folk op hele tiden. Alle i lejren vidste, at hvis man ønskede at få sin frustration ud, skulle man dukke op ved fangeteltet. På en måde var det en form for sport«, som en sergent fra lejren forklarer Human Rights Watch i en ny rapport. Og en dag havde en kok med rang af sergent en dårlig dag. »En dag dukkede en sergent op og bad en fange om at tage fat i en pæl. Han bad ham om at bøje sig frem over og brækkede fyrens ene ben med en mini 'Louisville Slugger', som er et bat af metal. Han var en skide kok. Han burde ikke have noget at gøre med fanger«, fortæller sergenten. Kun likvidering udelukket Alle former for mishandling af fanger var accepteret. Kun egentlig likvidering var udelukket. »Så længe ingen fanger endte med at dø, var det i orden. Vi hørte rygter om, at fanger var døde, så vi blev mere forsigtige. Vi holdt os til at brække arme og ben«, fortæller sergenten. Hændelsen er fra november 2003. Og kun ét af mange eksempler i en ny rapport fra menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, som har chokeret USA. Omfattende mishandlinger Fanger blev holdt vågne. De blev udsat for ekstrem varme og kulde og stablet i menneskepyramider. De fik spark og slag i ansigtet, brystet og maven. Endelig blev fangernes krop og øjne sprøjtet med kemiske stoffer. Det er to sergenter og en kaptajn fra eliteenheden '82nd Airborne Division', som i rapporten fortæller om overgreb begået i perioden fra sommeren 2003 til april 2004. Rapporten har nu fået det amerikanske militær til at indlede den mest omfattende undersøgelse af fangemishandling siden skandalen i Abu Ghraib fængslet. Stolte af øgenavn Enheden blev kaldt 'the Murderous Maniacs' (morderiske galninge) af indbyggerne i den irakiske by Fallujah. Og soldaterne var stolte af tilnavnet. De opfattede det som en hædersbetegnelse. Men for de irakiske fanger i soldaternes varetægt i lejren Mercury var det blodig alvor, og gjorde et ophold i lejren mere frygtet end Abu Ghraib-fængslet. »De vidste, at hvis de blev fanget af os og tilbageholdt af os, før de blev sendt til Abu Ghraib, ville helvede bryde løs«, fortæller en af sergenterne. Afreagerede Det begyndte med, at militære efterretningsofficerer instruerede soldaterne i at gøre fangerne møre før afhøringer. Men det udviklede sig til systematisk tortur. Ofte uden anden grund end soldaternes ønske om at afreagere på fangerne. Ifølge sergenterne kendte både de overordnede og lægerne til mishandlingen, men greb ikke ind. En af mændene bag rapporten fra Human Rights Watch, militæranalytiker Marc Garlasco, kalder de nye oplysninger for »foruroligende«. »For første gang står amerikanske soldater frem og fortæller os, hvad de har set og gjort. I Abu Ghraib havde vi mange billeder af fangevogtere, men de sendte skylden videre til andre. Nu har vi soldater, der siger: »Ja, jeg gjorde det« og »ja, jeg så det«, siger Marc Garlasco, som kræver en uafhængig undersøgelse af anklagerne. »Det er ikke godt nok, at militæret undersøger sig selv. Vi bliver nødt til at se på alle anklager om misbrug«, siger han. En trådt frem Alle tre soldater er anonyme i rapporten, men nu er den ene trådt frem. Kaptajn Ian Fishback har vakt opsigt, fordi han er søn af en militærhelt fra Vietnam og uddannet på det fornemme militærakademi West Point - og beskrives som en religiøs kristen, der beder bordbøn. Han har ikke selv deltaget i mishandlingen af fangerne, men har overværet flere tilfælde og fået rapporter om mishandling i lejren, som han ikke kunne sidde overhørig. Ifølge Marc Garlasco bliver Fishback nu truet for at få ham til at angive de to sergenter i rapporten, som erkender, at de selv begik overbegreb: »I morges (tirsdag, red.) fik Ian Fishback at vide, at han skulle angive de to sergenter, ellers får han en disciplinær straf. De fokuserer ikke rigtig på, hvad der skete, men mere på at finde frem til, hvem der har sladret og straffe dem for det«. Men det afviser kaptajnen at medvirke til. Pentagon er allerede gået til modangreb. Oberstløjtnant John Skinner kritiserer Human Rights Watch-rapporten: »Det er endnu en forudsigelig rapport fra en organisation, der forsøger at fremme en dagsorden ved at fordreje fakta«. Besvimede fanger Mercury-lejren blev etableret i en tidligere irakisk militærbase omkring 15 minutters kørsel fra Abu Ghraib-fængslet. Efter reglerne skulle fangerne opholde sig tre dage i lejren, og så blev det besluttet, om de skulle løslades eller sendes til Abu Ghraib. Fangerne blev holdt indespærret i et telt omkring 200 meter fra selve militærlejren. Den ene sergent i HRW-rapporten deltog hver eneste dag i operationer i området og kom hjem med 10-15 fanger.Som det første fik fangerne sandsække placeret på hovederne og blev smidt ind i et glohedt telt. »Så snart papirarbejdet var færdigt, begyndte vi at stresse dem«, fortæller en af sergenterne i rapporten. Fangerne fik store vanddunke i hænderne, som de blev bedt om at holde ud i strakt arm i adskillige timer. Til sidst besvimede fangerne, fortæller den ene sergent i rapporten. Som han bemærker: »Efter et vagtskifte lignede de zombier«. En af efterretningsfolkene i lejren havde tidligere været med i specialstyrkerne. »Han kom ind i fangeteltet og bad om en fange ved at oplyse et nummer. Alle havde et nummer. Han ville sige: »Giv mig nummer 22«. Og så bragte vi ham ud«. Efterretningsmanden gennembankede fangen og afsluttede altid denne form for afstraffelse med at sige: »I har ikke set noget, vel?«. »Og vi sagde altid: »Nej, sergent«. Soldaterne i rapporten er ikke i tvivl om, at den militære ledelse havde et ansvar for, at det gik galt. »Ledelsen formåede ikke at give os klare retningslinjer, så det udviklede sig. De ønskede udelukkende informationer«, fortæller en af sergenterne. I strid med konventioner Kaptajn Ian Fishback indberettede overgrebene til sine overordnede. Og han fremhævede, at mishandlingen var i strid med Genève-konventionerne. Men den lokale militærledelse svarede, at de regler kunne man bare omgå. Efter at han blev hjemsendt, rådførte han sig med andre officerer fra West Point, og de var enige med ham i, at der foregik omfattende mishandling af fanger, og at der burde gøres noget. Derfor sendte Fishback et brev til militærledelsen, hvor han konkluderede, at Genève-konventionerne systematisk blev brudt, og at »hæren vildledte Amerika«. Opbakning Men der skete ikke noget. Derfor henvendte han sig for et par måneder siden til Human Rights Watch, som i fredags udsendte den nye rapport, der bygger på hans og de to sergenters vidnesbyrd. Fishback får en usædvanlig opbakning fra dele af det amerikanske militær. Som oberst Dan Zupan, der underviser i krigens regler på West Point, i går sagde til amerikansk presse: »Han er en meget anstændig ung mand. Han leder kun efter sandheden«. Halvdelen løsladt Omkring halvdelen af fangerne i lejren Mercury blev i øvrigt senere løsladt, fordi de ikke havde deltaget i oprøret mod amerikanerne. Men som en af sergenterne i rapporten udtrykker det om en fange, der blev løsladt: »Hvis han var en fin fyr før, var han nu en slem fyr på grund af den måde, vi behandlede ham«.