Indisk Greenpeace fortsætter med at klynge sig til en højesteretsdom, som i princippet burde gøre skrotningen af den gamle danske storebæltsfærge 'Kong Frederik IX' ulovlig. Ophugningen af skibet begyndte for to uger siden på skrotstranden i Alang, men er nu sat i bero, fordi Greenpeace endnu en gang har appelleret til højesteret i Indien. I løbet af to uger skal den afgøre, om skrotningen kan fortsætte eller ej. Ca. 25 procent af skibet skulle allerede være hugget op, så det er stærkt usikkert, hvad der skal ske med færgen, hvis retten kender ophugningstilladelsen ugyldig. Komité skiftede mening Oprindeligt havde en komite under højesteret i maj skrevet til de lokale myndigheder i Alang, at det ville være i strid med rettens afgørelser at hugge den danske færge op. Men komiteen havde tilsyneladende skiftet mening i sidste måned, da ophuggerne alligevel fik lov at lade skærebrænderne arbejde. Det er dette holdningsskift, som indisk Greenpeace vil have højesteret til at undersøge. »Vi vil have en forklaring på, hvordan man pludselig kan give tilladelsen, når komiteen for nogle måneder siden i skarpe vendinger fastholdt, at skrotningen af skibe som 'Kong Frederik IX' er i strid med dommen fra højesteret«, siger talsmand Ramapati Kumar. Politisk pres Han forklarer, at det formentlig er pres fra det politiske system, der er årsagen til skiftet, og han håber derfor, at retten vil underkende tilladelsen. SF's miljøordfører, Steen Gade, mener, at Danmark bør protestere over, at de indiske politikere forsøger at tillade skrotningen. »Det er en uhyre arrogant handling at tillade skrotningen af færgen, og det må ikke accepteres i stilhed. Den danske regering må sende en skarp protest til Indien, ikke mindst for at styrke de kræfter i Indien, som forsøger at kæmpe imod skrotningen«, siger Steen Gade. Miljøministeren venter på højesteret Miljøminister Connie Hedegaard (K) vil afvente højesterets afgørelse, inden hun beslutter, om ministeriet vil foretage sig nyt i sagen. Den indiske skibsophugningsindustri er i øjeblikket i kraftig tilbagegang, og på Alang-stranden er blot 20 ud af 177 afdelinger stadig aktive. Industrien skyder skylder på de stigende miljøkrav, som gør det mere profitabelt at lade skibe hugge op i Pakistan og Bangladesh, der ikke stiller de samme krav. Indiens miljøminister har tidligere gjort det klart, at han ikke mener, at ophugningen af 'Kong Frederik IX' er i strid med de nuværende internationale konventioner. Ingen af dem er bindende i forhold til arbejdernes sikkerhed og beskyttelsen af miljøet, men det forsøger Danmark og de andre EU-lande at få ændret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























