Evakueringsplan for de fattigste blev syltet

Der er nok af skyld til alle. Sådan siger Jack Harrald, leder af Institute for Crisis, Disaster and Risk Management (Institut for krise, katastrofe og risikostyring) på George Washington University til AP. For beredskabs-eksperter har ifølge forskeren i årevis vidst, at blandingen af fattigdom og mangel på transport i New Orleans ville være et afgørende probem, hvis der indtraf en naturkatastrofe. Ingen plan for evakueringen »Alle problemerne var kendte«, siger Jack Harrald, hvis institut har været med til en række beredskab- og evakueringsmøder gennem et partnerskab med universitetet i New Orleans. Men arbejdet var kun i gang, der var endnu ikke kommet en beredskabsplan ud af møderne. Ikke opmærksomhed på de fattigste Jack Harrald mener, at myndighederne og den politiske ledelse brugte mere tid og flere penge på at forberede sig selv på katastrofen, mens der ikke var meget opmærksomhed på de fattigstes katastrofale situation. Og det er andre forskere enige i. Historiker Dan Carter fra University of South Carolina, mener, at offentligheden overser de fattigstes problemer. »Der er en magelighed blandt middelklassen i dette land. De tager muligheden for transport og økonomiske midler for givet«, siger Dan Carter til AP og fortsætter. Ude af øje, ude af sind »Der er ikke meget interesse for området, kun når der sker noget dramatisk. I det store hele er de fattige simpelthen ude af syne og dermed ude af sind«. Ifølge den lokale avis The Times-Picayune er alle de fattige og svage, som var samlet på New Orleans store stadion Superdome, evakueret. Men redningsfolkene anslår, at 1.000 mennesker stadig er i byen fanget på loftsrum. Fattige overrepræsenterede Og en analyse AP har lavet viser, at de tilbageblevne efter al sandsynlighed også er fattige - den svageste befolkningsgruppe var nemlig overrepræsenteret i området. Analysen viser for eksempel, at i et af de ramte kvarterer levede næsten tre ud af fire beboere under fattigdomsgrænsen. Og for hele området gælder det, at gennemsnitsindkomsten er godt 60.000 kroner under den almindelige amerikaners. De fleste i området tilhører etniske minoriteter, der er mange enlige forsørgere og kun knap en ud af tre havde bil. Huse uden rindende vand Omkring 4,5 procent af befolkningen fik socialhjælp fra det offentlige, mens det for hele landet i gennemsnit er omkring 3,5 procent. Den sociale skævhed viser sig også i boligstandarden. For hele USA gælder det, at én ud af 200 husstande ikke har ordentlige sanitæreforhold, men for området omkring New Orleans var det en ud af 100 hustande, som ikke havde rindende vand og indendørs toilet. Bedre end intet Men for de fattige var de dårlige boligforhold bedre end ingenting. Som Deanna Harris, en 57 årig arbejdsløs beboer fra New Orleans. »Jeg havde ikke meget der, men det jeg havde var mit. Nu er det her, alt jeg ejer«, siger hun til AP og peger på sin plastikpose.