Orkanen starter raceoprør: Mange ofre er sorte

Billederne af lig, der flyder rundt, nødstedte, der tigger om mad, og desperate menneskemængder, der forsøger at komme væk fra New Orleans, har været rigeligt tragiske. Men nu peger mange afro-amerikanske talsmænd harmdirrende på, at mange af dem, der stadig er fanget i katastrofen, er mennesker, der i generationer er blevet marginaliseret. Ofrene, siger de, er overvejende sorte og fattige. Det er mennesker, der har slidt og slæbt i turistindustriens baglokaler og boet i faldefærdige kvarterer. Havde ingen bil De var åbenlyst udsatte, hvis digerne skulle bryde sammen. Med ringe eller ingen muligheder for at springe på en bil eller en bus, der kunne bringe dem i sikkerhed, inden orkanen tog til i styrke, blev de ofre for en beredskabsplan, der aldrig blev lavet. »Når man ved, at naturkatastrofer som Katrina er en reel trussel og allerede har set de ødelæggelser, orkaner har forrettet i Florida og andre steder, hvad i himlens navn har man så tænkt på«, spørger Calvin O. Butts III, der er præst ved Abyssinian Baptist Church i Harlem. »I mine øjne er det et spørgsmål om race og socialklasse. Ofrene er overvejende fattige mennesker. Fattige, sorte mennesker«. Fattige byer forsømt I dagene efter, at byer og boligkvarterer langs Den Mexicanske Golf blev revet væk af vandmasserne, er der opstået en stigende følelse af, at race og socialklasse har spillet en afgørende rolle for, hvem der nåede at flygte. Nogle af USA's fattigste byer blevet forsømt i regeringens politik. Spørgsmålet er stærkt omdiskuteret på websider og debatsider for sorte, og ifølge mange afro-amerikanske talsmænd er det ubetinget det største samtaleemne rundt om i landet. Råber om hjælp Roosevelt F. Dorn, borgmester i Inglewood i Californien og formand for den nationale sammenslutning af afro-amerikanske borgmestre, efterlyser en mere effektiv nødhjælpsindsats. »Jeg har en lang liste over sorte borgmestre i Mississippi og Alabama, som råber om hjælp«, siger han. »Deres byer er væk, og de er fortvivlede. Ingen er kommet dem til undsætning«. Ifølge pastor Jesse Jackson er byerne blevet ladt i stikken af Bushregeringen, fordi Bush kun hentede få stemmer i bysamfundene. »Mange sorte mener, at deres race, boligsituation og politiske præferencer har spillet en afgørende rolle for nødhjælpsindsatsen«, siger Jackson. 98 procent sorte I New Orleans sætter katastrofen en tyk streg under forskellene mellem racer og socialklasser i byen, hvor to tredjedele af indbyggerne er sorte, og mere end en fjerdedel lever i fattigdom. I kvarteret Lower Ninth Ward, der blev oversvømmet af vandmasserne, er mere end 98 procent af beboerne sorte, og mere end en tredjedel lever I fattigdom. Spencer R. Crew, der er formand for Underground Railroad Freedom Center i Cincinnati, siger, at katastrofen vil tvinge folk til at se forskellene i øjnene. »Deres vanskelige kår er blevet synlige for os alle nu. Det var dem, der havde de ringeste chancer for at hoppe ind i en bil og flygte fra katastrofen«, siger han. »En skandale« lyder dommen fra Charles B. Rangel, medlem af Kongressen for Demokraterne i New York. Rangel peger på, at skævhederne i samfundet står sort på hvidt efter regeringens manglende nødhjælpsplan. »Alle de steder, hvor der er fattigdom - i hvide landbrugssamfund eller sorte bysamfund - er ramt af, at ressourcerne er brugt på krigsførelse og skattelettelser til de rige«, siger han. Udstiller forskelle Blandt de mange kommentarer til katastrofen, der cirkulerer på internettet, kan man læse et bidrag af Mark Naison, der er hvid og underviser i afro-amerikanske studier ved Fordham University i Bronx: »Er dette, hvad borgerrettighedsforkæmperne kæmpede for at opnå - et samfund, hvor mange sorte er lige så udsatte og isolerede på grund af fattigdom, som de var af lovene om raceadskillelse?«, skriver Naison. »Mens 11. september 2001 viste styrken af et forenet folk efter en national tragedie, så udstiller Katrina et splittet samfund præget af dybe sociale forskelle«. Bredt og tilfældigt Den opfattelse deles af medlemmer af andre minoritetsgrupper, som har forståelse for den ulighed, fattigdommen skaber. »Vi har tendens til at opfatte naturkatastrofer som noget, der rammer bredt og tilfældigt«, siger Martan Espada, der er fra Puerto Rico og underviser i engelsk ved University of Massachusetts. »Alligevel har det altid været de fattige, der er mest udsat. Sådan er det at være fattig. Det er farligt at være fattig. Det er farligt at være sort. Det er farligt at være latino«. Oversættelse: Helle Albeck