Frankrig i krig mod amerikanske frøer

Franskmænd plejer at være glade for frøer. Men oksefrøen fra Nordamerika, her fotograferet på hjemmebane i Maryland, ville de meget gerne være foruden.   Foto: AP
Franskmænd plejer at være glade for frøer. Men oksefrøen fra Nordamerika, her fotograferet på hjemmebane i Maryland, ville de meget gerne være foruden. Foto: AP
Lyt til artiklen

Nej, der er ikke tale om soldaterjargon for en større fransk militæroffensiv mod en amerikansk femtekolonne, som har infiltreret og udspioneret de hemmelighedsfulde galleres efterretningstjeneste. Overskriften skal derimod tages ganske anderledes bogstaveligt. Det handler rent faktisk om frøer, der stammer fra Amerika. Og der er tale om en decideret krig, hvor man ikke tager nogen fanger. Enorme oksefrøer Økosystemet i det sydvestlige Frankrig er nemlig i fare, og den fine balance, der hersker i enhver regional fauna, risikerer at blive tippet fuldstændig af horder af de enorme oksefrøer ( Rana catesbeiana). Alt sammen fordi en lokal spøgefugl for knap 40 år siden 'importerede' et eksemplar af denne nordamerikanske krabat, der med sin kropslængde på op mod en halv meter (med udstrakte frølår) kan få nålen på vægten til at nærme sig skræmmende 600 gram. Ræbende kvækken Siden har den ulovlige indvandrer nydt godt af det søde liv i Sydvestfrankrig, hvor den har formeret sig, med sådan en hast, at dens dybe, nærmest ræbende kvækken kan høres i hvert et kær og hver en dam i fra Gironde til Dordogne. Det har nu fået de franske natur- og jagtmyndigheder, l'Office national de la chasse et de la faune sauvage (ONCFS) til at skride ind. ONCFS har nu sendt agenter i marken, bevæbnet med ... lyddæmpede rifler! Som at skyde gråspurve med kanoner? Ingenlunde. Den monstrøse yankee har nemlig ingen naturlige fjender i det lokale økosystem. Normalt skulle man tro, at de ellers så frøglade gallere - efter at have tygget behørigt på problemet - ville vælge at æde sig ud af problemerne, men de finder oksefrøens kød sejt og lidet velsmagende. Spreder sig med hast Og den enorme nordamerikanske oksefrø ligger således øverst i fødekæden, hvor den mæsker sig i heftig kost: snegle, biller, flyveinsekter og sågar fugleunger. Da den samtidig lægger op til tre gange så mange æg, som sin diminutive europæiske fætter og kan blive ni år gammel, spreder den sig med en hast, der længe har bekymret myndighederne. Franskmændene har ellers prøvet alt for at bremse den grådige paddes ekspansionstrang - sågar tømning af dens foretrukne damme - men uden effekt. Så nu ser de ingen anden udvej end at gå i krig mod padderne med det erklærede formål helt at udrydde den vortede besættelsesmagt. Jager i tomands-hold Man har ligefrem udviklet en særlig guerillataktik for at komme de kolossale kræ til livs. Agenterne jager i tomandshold. Den ene bevæbnet med en kraftfuld stavlygte, som får det mørke amfibiedyrs øjne til at lyse op i bælgmørket, mens den anden tager sigte med en 22 LR-riffel med lyddæmper (for ikke at skræmme kærets andre beboere eller varsko fjenden om den forestående offensiv) og planter projektilet lige mellem de intetanende glugger. »I begyndelsen forekom metoden os at være en smule sær«, medgiver Luc Gueugneau, som har taget del i en række kommandoaktioner for ONCFS. »Men det har vist sig at være den mest effektive måde at udradere de reproduktionsdygtige dyr på«, konstaterer han tørt. Storstilet blitz Der har indtil videre kun været organiseret fem raids i løbet af det seneste år, men det har gjort det muligt at udrydde alle fjendens frøer på de to områder, hvor man har anvendt metoden, oplyser ONCFS. De resultater har overbevist ONCFS' 'generalstab' om behovet for at indlede en storstilet blitz. Den vil blive blæst i gang omkring 2007 og ventes at føre til den invaderende panserpaddes totale nederlag i løbet af fem til ti år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her