Tysk domstol giver kansleren ret til at udskrive nyvalg i utide

Tyskland går til valg 18. september. Det er følgen af den dom, den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe afsagde torsdag. Domstolen afviste en klage fra to medlemmer af Forbundsdagen og erklærede med syv dommerstemmer mod en, at kansler Gerhard Schröder og præsident Horst Köhler havde ret, da de i sidste måned udskrev valg i utide efter en tillidsafstemning, som Schröder tabte med vilje. Tyskland er med dommen trådt et skridt nærmere den parlamentarisme, der hersker i de fleste andre europæiske lande, hvor regeringschefen kan opløse parlamentet, når han finder det politisk nødvendigt. Offentlig ydmygelse Dommen var en offentlig ydmygelse af de to klagere, der fik at vide, at et parlament aldrig vil kunne være kontrollant for regeringen, hvis det samtidig insisterer på at skulle sidde en fuld fireårig valgperiode ud. Hvis der ikke kan udskrives valg i utide, måtte nemlig såvel flertal som mindretal i parlamentet gå på kompromis med deres politiske overbevisning, eller også måtte kansleren opgive det politiske projekt, han var valgt på. Begge dele er demokratisk uacceptable, sagde professor Winfried Hassemer, da han som formand gav en mundtlig, til dels fri redegørelse for dommen. Politikere jubler Dommen blev modtaget med jubel af hele det politiske establishment i Tyskland. Alle Forbundsdagens partier er for længst gået i gang med valgkampen. Det ville have været noget nær en katastrofe for landet, hvis den var blevet aflyst mindre end en måned før valgdagen. De fleste kommentatorer er enige om at fortolke dommen som en reel ophævelse af den tyske grundlovs generelle forbud mod valg i utide. Den tyske kansler har med dommen fået udvidet ret til selv at skønne, om han finder det nødvendigt at opløse Forbundsdagen og udskrive nyvalg. Domstolen lagde vægt på, at den kun var det sidste led i en kæde af forfatningsfortolkere. Før den kom kansleren og Tysklands præsident. Eftersom disse to personer i den foreliggende sag havde skønnet, at nyvalg var nødvendigt, så domstolen sig ikke i stand til at gå i rette med dem. Krisetilstand Hassemer sagde, at Forfatningsdomstolen kun kunne kontrollere, om de to første led havde gjort deres arbejde ordentligt. Og her lagde han afgørende vægt på, at kansler Gerhard Schröder havde sandsynliggjort, at hans regering var endt i en sådan krisetilstand, at han måtte frygte at miste sit spinkle flertal i Forbundsdagen på kun tre mandater. Kansleren havde henvist til krisen efter valget i delstaten Slesvig-Holsten i februar i år, hvor en ukendt socialdemokratisk overløber i landdagen i Kiel havde blokeret for en ny socialdemokratisk ledet regering. Respekterer ånden Han havde nævnt det knusende nederlag ved valget i Nordrhein-Westfalen i maj og fremhævet, at den socialdemokratiske parti- og gruppeformand Franz Müntefering allerede inden dette valg havde sagt, at han ikke kunne garantere for de socialdemokratiske forbundsdagsmedlemmers fortsatte loyalitet. Dertil kom dannelsen af Venstrepartiet/PDS, som bl.a. ledes af Oskar Lafontaine, den tidligere socialdemokratiske partiformand. Derfor var der, ifølge Hassemer, ikke tale om en 'uægte' tillidsafstemning 1. juli, selv om den var arrangeret. Den afspejlede en sandsynlig fremtidig situation. Det afgørende for Hassemer var, at ånden i den tyske grundlov var fulgt, selv om kansler og præsident ikke havde fulgt ordene til punkt og prikke.