Analyse Sikkerhedsekspert kortlægger al-Qaeda-terrorister

I skrivende stund, hvor vi ikke med sikkerhed ved, hvem der stod bag terrorangrebet i London i torsdags, virker det sandsynligt, at det var det seneste i en række bombeangreb, overvejende selvmordsaktioner, udført af terrornetværket al-Qaeda og dets støtter i løbet af den seneste årrække. Selv om mange amerikanere havde håbet, at al-Qaeda var blevet alvorligt svækket af USA's antiterrorindsats efter 11. september 2001, peger kendsgerningerne i en anden retning. Siden 2002 har al-Qaeda været involveret i mindst 17 bombeangreb, som har dræbt over 700 mennesker. Det er flere angreb og ofre end før 11. september. Politik mere end religion For at få overblik over denne terrorkampagne har jeg indsamlet oplysninger om de 71 terrorister, som har begået selvmordsangreb mellem 1995 og 2004 med støtte fra Osama bin Ladens netværk. Det er lykkedes mig at finde frem til navn, nationalitet og detaljerede demografiske oplysninger om 67 af selvmordsbomberne. Oplysningerne giver et indblik i de årsager, der ligger til grund for al-Qaedas selvmordsterrorisme, og hvordan gruppens strategi har udviklet sig siden 2001. Som det vigtigste viser tallene, at al-Qaeda i dag i mindre grad er et resultat af islamisk fundamentalisme end af en isoleret strategisk målsætning om at få USA og dets vestlige allierede til at trække deres soldater væk fra Den Arabiske Halvø og andre muslimske lande. Som det fremgår af faktaboksen til højre stammer den overvejende del af terroristerne fra Saudi-Arabien eller andre lande omkring Den Persiske Golf, hvor USA siden 1990 har udstationeret kampklare soldater. Falde som et korthus De øvrige selvmordsterrorister kommer overvejende fra USA's tættest allierede i den muslimske verden - Tyrkiet, Egypten, Pakistan, Indonesien og Marokko - snarere end fra lande som Iran, Libyen, Sudan og Irak, som USA opfatter som »stater, der støtter terrorisme«. Afghanistan begyndte først at udklække al-Qaeda-selvmordsterrorister efter den amerikanskledede invasion af landet i 2001. Det står derfor klart, at hvis al-Qaeda ikke fortsat kunne rekruttere terrorister fra de muslimske lande, hvor der er en massiv amerikansk militær tilstedeværelse, kunne netværket meget vel falde sammen som et korthus. Drabeligt forudseende Af grafikken fremgår det også, at attentaterne som regel ikke finder sted på samme lokalitet, men ofrene stammer ofte fra de samme lande. Siden 2002 har gruppen dræbt statsborgere fra 18 af de 20 lande, som Osama bin Laden har nævnt som støtter af USA's invasion af Afghanistan og Irak. Meget taler for, at denne ændring i al-Qaedas plan skete med fuldt overlæg. I december 2003 fandt Norges efterretningstjeneste en detaljeret al-Qaeda-plan på en radikal islamisk hjemmeside, der beskrev en sammenhængende strategi for at tvinge USA og dets allierede ud af Irak. Det blev understreget, at flere spektakulære angreb mod USA, i stil med angrebet 11. september 2001, ville være utilstrækkelige, og at det ville være mere effektivt at angribe USA's europæiske allierede for at tvinge dem til at trække deres styrker ud af Irak og Afghanistan og således øge USA's økonomiske og militære byrde. I planen blev der lagt særlig stor vægt på fordelene ved at angribe Storbritannien, Polen og Spanien, og konklusionen var, at Spanien var særlig sårbart på grund af den store folkelige modstand mod Irakkrigen. »Det er nødvendigt at drage så meget som muligt fordel af det kommende valg i Spanien til marts næste år«, stod der i dokumentet. »Vi tror, at den spanske regering vil kunne klare to, højst tre, angreb, før det trækker sine styrker ud som følge af et folkeligt pres. Hvis landets styrker bliver i Irak efter disse angreb, så er socialistpartiet næsten sikker på at vinde, og tilbagetrækningen af de spanske styrker vil være på partiets valgprogram«. Denne spådom viste sig at være drabeligt forudseende. Men det var kun første skridt i fuldførelsen af planen. »Til slut vil vi gerne understrege, at tilbagetrækningen af de spanske eller italienske styrker fra Irak ville lægge enormt pres på briterne; et pres, som Tony Blair muligvis ikke vil være i stand til at stå imod, og herefter vil dominobrikkerne hurtigt vælte«. Opmuntring til Osama Uanset hvem der plantede bomberne i Londons busser og tog, falder attentatet mod London tydeligvis i hak med al-Qaedas strategi efter 11. september 2001. Og mens vi endnu ikke ved, om det vitterlig er gruppen Secret Organization of al-Qaeda, der står bag bombeattentaterne, kan en forståelse af al-Qaedas strategi muligvis medvirke til at forklare, hvorfor erklæringen fra gruppen også omfattede en trussel om yderligere angreb mod Italien og Danmark, som begge har bidraget med styrker i Irak. Sagens kerne er, at terroristerne ikke er blevet markant svækket, men har skiftet kurs - med stor succes. Attentatet mod London vil blot opmuntre Osama bin Laden og andre al-Qada-ledere i troen på, at det vil lykkes dem at fuldføre deres ultimative mål: at tvinge USA og dets allierede til at trække deres styrker ud af den muslimske verden.