Som Anden Verdenskrig har sit Auschwitz, der blev symbol på alle krigens rædsler, har Bosnien-krigen sit Srebrenica. I dag er 10-året for massakren, der i dag huskes som den største krigsforbrydelse siden nazisternes jødeudryddelser. »Man kan se Srebrenica som en nøgle til alle krigens begivenheder«, siger lektor Frederik Stjernfelt, der sammen med Jens-Martin Eriksen indgående har beskrevet krigen i Bosnien i to bøger, hvor de bl.a. undersøger den serbiske planlægning af etniske udrensninger blandt de bosniske muslimer. Dræbt i 'sikker zone' Drabene på bosniske muslimer i Srebrenica i juli 1995 var den største massakre under Bosnien-krigen, og den overbeviste endeligt den amerikanske regering om, at der skulle gribes ind. Men inden da havde massakren i smertelig grad udstillet det internationale samfunds manglende formåen til at hindre, at serbiske styrker rykkede ind i området og dræbte omkring 8000 ubevæbnede mennesker. »Den begivenhed tydeliggjorde mere end nogen anden begivenhed FN's afmagt«, siger Frederik Stjernfelt med henvisning til, at 600 hollandske FN-soldater, som skulle bevogte den såkaldte 'sikre zone', der var oprettet i Srebrenica til beskyttelse af civilbefolkningen, ikke formåede at redde de tusinder af mennesker fra nedslagtning. EU's fiasko »Begivenheden tydeliggjorde også EU's fiasko. Hvis man kigger på et kort, ligner det næsten et angreb på EU. Nok var det ikke et EU-land, men det skete på EU's dørtærskel, og det var i EU's interesse at gribe ind. Det var sørgeligt, at en så stor magt som EU ikke formåede at forhindre massakren«, siger han. Derfor er der brug for, at EU og det øvrige internationale samfund indretter sig, så man kan sørge for, at det ikke sker igen. Som det for eksempel er intentionen med etableringen af EU's udrykningsstyrke, mener Frederik Stjernfelt. I taler på tiårsdagen vil vi komme til at høre, at noget sådant aldrig må ske i Europa igen. Men det penible spørgsmål er så, hvad man rent praktisk vil gøre. Planlagt etnisk udrensning Yderligere en årsag til, at massakren i Srebrenica for 10 år siden i dag fremstår som et symbol på krigens forbrydelser, er at den tydeliggjorde de bosniske serberes plan for etnisk udrensning af området. »Det var et omhyggeligt planlagt mål i den bosnisk-serbiske krigsførelse, der drejede sig om at få gjort bestemte områder fri for muslimer. Det blev planlagt af den bosnisk-serbiske ledelse i maj 1992, altså allerede tre år inden det blev udført«, siger Frederik Stjernfelt. Vidneudsagn ved krigsforbryderdomstolen i Haag har tydet på, at den daværende serbiske regering under ledelse af Slobodan Milosevic var informeret om, at massakren ville finde sted, og Frederik Stjernfelt kalder det »sandsynligt«, at regeringen var medvirkende til den. Langt til forsoning Men dette benægtes blankt i både Serbien og i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, hvilket er medvirkende til, at en forsoning mellem bosniske serbere og muslimer i dag er så vanskelig. »Man skal ikke gøre sig for rosenrøde forestillinger om forsoning og retsopgør efter krigen i Bosnien. Det er ikke noget, der kan ske fra den ene dag til den anden«, mener Frederik Stjernfelt. »Det kan komme til at vare mindst en generation. Indtil alle de, der har oplevet krigen, ikke lever mere«.