Myanmars militærjunta har frigivet 249 fanger fra landets fængsler - deriblandt en toprådgiver for oppositionslederen Aung San Suu Kyi, oplyser Den Nationale Liga for Demokrati (NLD). »I alt blev 249 fanger frigivet over hele landet - de fleste af dem politiske fanger«, siger en NLD-talsmand, Myint Thein. En af de frigivne var Sein Hla Oo, der er med i ledelsen af NLD og en nær rådgiver til Aung San Suu Kyi. International kritik Myanmars militærjunta overtager formandskabet for ASEAN-landene i Sydøstasien næste år, hvilket har skabt spændinger i organisationen og ført til kritik fra både Europa og USA. Amnesty International anslog forud for onsdagens frigivelser, at der mindst er 1.340 politiske fanger i landet.
Militærjunta i Myanmar frigiver 249 fanger
Lyt til artiklen