Et forslag om at erstatte det eksisterende moratorium på hvalfangst med en kvoteordning, der skal sætte grænser for, hvor mange hvaler der må fanges ud fra bl.a. videnskabelige kriterier, led nederlag på årsmødet i Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC. Mødet holdes i Sydkorea. Hvalerne vandt Det førte til spontane glædesudbrud blandt de grupper af delegerede, som kæmper for en restriktiv global politik. Et afstemningsresultat på 29-23 betød, betyder, at IWC fortsat skal diskutere kriterier for at sikre hvalbestanden på basis af det 19 år gamle moratorium, som især Norge og Japan er stærke modstandere af. »Hvalerne vandt«, udbrød Patrick Ramage fra den Internationale Fond for Dyrevelfærd, der har hjemsted i USA, mens New Zealands miljøminister Chris Carter talte lige ud af posen om, at »Japan havde tabt ansigt«. Den japanske chefforhandler forsøgte at nedtone betydningen af afstemningen. »Vi vil gerne være med til at udvikle en bæredygtig hvalfangst, og vi mener, at der sker fremskridt«, sagde Joji Morishita. Men medlemmer af det japanske regeringsparti, LDP, er allerede begyndt at diskutere muligheden af, at Japan en skønne dag helt forlader IWC. Hensyn til forskning Japan fanger årligt ca. 400 hvaler ud fra, hvad der officielt kaldes 'hensyn til videnskab og forskning', men sælger hvalkødet til japanske forbrugere. Kritikere kalder dette for kommerciel hvalfangst i forklædning, mens de japanske myndigheder forsvarer den gældende praksis med, at hvalfangst er en national tradition, at hvalkød er en del af den nationale gastronomi, og at bestanden er blevet øget og forbedret siden fangstmoratoriet blev indført i 1986. Japan har truet med at fordoble sin videnskabelige kvote, hvis årsmødet ikke opnår et acceptabelt kompromis. Australien, som er en udtalt modstander af kommerciel hvalfangst, forsøger på årsmødet at presse Japan i defensiven med et forslag om, at de videnskabelige data, Japan forsøger at opnå gennem sin fangst, skal opnås uden regulære drab på de store havpattedyr. Danmark vil gerne reform Udfaldet af tirsdagens afstemning betyder, at parterne i opgøret om verdens hvaler er ved at låse sig fast i en stærk forbitret strid uden udsigt til konkrete løsninger, siger kilder på årsmødet. Det har ført til overvejelser hos flere delegerede om, at IWC skal reformeres, og at kommende konferencer skal ledes af ministre frem for embedsmænd. Socialdemokratiets ordfører på området, Pernille Blach Hansen siger, at den danske formand for IWC har mandat til at arbejde for, at 1986-moratoriet skal afløses af en aftaleordning, der bygger på, at begrænset kommerciel hvalfangst kan fortsættes på en bæredygtig måde, hvor hensynet til miljø og dyrevelfærd spiller ind. »Der må i formuleringen af den danske politik tages hensyn til Rigsfællesskabet, og som bekendt går både Grønland og Færøerne ind for en ophævelse af moratoriet. Den holdning, som Japan, Norge og Island har til moratoriet, gør, at vi må arbejde for en anden model, som ikke har smuthuller, og som respekteres af alle«, siger Pernille Blach Hansen til Politiken. Ophedet debat Inden afstemningen tirsdag viste det sig, at Japan og en stor hvalfangernation Norge har allierede blandt en række ønationer og udviklingslande, som mener at være blevet manipuleret af de lande, der går ind for en restriktiv hvalpolitik, dvs. især Storbritannien, Australien og New Zealand. På et tidspunkt blev debatten så ophedet, at en af delegationerne, fra ønationen St. Lucia, bad om at få suspenderet plenarforsamlingen og i stedet lade chefdelegaterne gennemføre lukkede forhandlinger. Det fik efterfølgende en af modstanderne af mere lempelige hvalfangstkriterier, Brasilien, til at udvandre fra det lukkede møde. Beskyldninger om manipulation Beskyldninger om manipulation føg gennem luften, da det viste sig, at fire udviklingslande, der først for nylig var blevet optaget i IWC, havde problemer med medlemskontingentet. Ud af de fire, Gambia, Nauru, Togo og Cameroun, havde kun sidstnævnte betalt og var derfor stemmeberettiget. Det var forventet, at disse udviklingslande havde sluttet op bag Japan og Norge og havde presset på en mindre restriktiv fangstpolitik. Indtil 2001 stemte Danmark imod Japans såkaldt videnskabelige hvalfangst, men de seneste fire år har Danmark valgt at stemme blankt, hvilket af kritikere ses som en indirekte støtte til den japansk-norske kurs i IWC.