Faten Habashs far græd, mens han forsikrede sin datter om, at hun ikke ville få flere tæv, at hun ikke ville blive truet på livet igen, og at hun frit kunne gifte sig med den mand, hun elskede, også selv om han var muslim. Faderen ville bare have Faten til at komme hjem. Hassan Habash gentog endda sine løfter over for en udsending fra en beduinstamme, der traditionelt tilkaldes for at mægle i sager om familiens ære, et ukrænkeligt begreb i det palæstinensiske samfund. Pryglet til døde Men allerede weekenden efter gik det galt. Den 22-årige Faten, en kristen palæstinenser, stod på sin balkon hjemme i Ramallah og kiggede på et spejderoptog ude på gaden, da hun pludselig blev trukket ind i stuen og pryglet ihjel med en jernstang. Hendes far blev anholdt for mordet. »Han havde givet mig sit ord på, at hun ikke ville lide overlast«, siger mægleren Ibrahim Abu Dahouq. »Han græd og tryglede hende om at komme hjem. De sagde endda til mig, at de ville betragte det som ære, hvis deres datter skulle flytte hjemmefra for at blive gift. Vi havde aldrig forestillet os, at kærligheden ville føre til døden på denne modbydelige måde«. Nægtede alt To dage senere udspillede endnu et mordritual sig i Jerusalem, få kilometer derfra. Maher Shakirat havde samlet tre af sine søstre for at diskutere familiens reaktion på, at en af dem, Rudaina, var blevet smidt ud af sin mand, der beskyldte hende for utroskab. Maher lyttede til Rudaina, der nægtede alt, og til søstrene, der forsikrede ham om, at de ikke dækkede over hende. Så tvang han de tre kvinder til at drikke et blegemiddel, hvorefter han kvalte Rudaina, der var gravid i ottende måned. De andre søstre prøvede at flygte, men Maher fangede og kvalte 20-årige Amani. Den tredje søster, Leila, slap væk, men fik alvorlige skader af blegemidlet. Maher, en buschauffør i 30'erne, er gået under jorden, men hans forældre er blevet anholdt for at have givet ordre til mordene, og hans egen kone er arresteret som medskyldig. Da Rudainas far, Amin, blev anholdt, spurgte myndighederne ham, hvorfor hans døtre var blevet dræbt. »Fordi de har bragt skam over familien«, svarede han. »Det går ikke, at en gift kvinde føjter omkring med en anden mand«. Mordene på Faten Habash og Shakirat-søstrene i sidste måned var blot de seneste i en række af brutale 'æresdrab', der har rystet det palæstinensiske samfund i de seneste uger. Drabene har udløst krav om, at man ændrer de love, der stammer fra dengang, området var under jordansk herredømme. Krav om reformer Ifølge de gamle love er alle kvinder 'umyndige' og undergivet deres mandlige slægtninges myndighed. Samtidig sikrer lovene, at man højst kan få seks måneders fængsel for drab, der begås for at beskytte »familiens ære«. Men kravene om lovændringer er stødt på modstand i parlamentet, hvor religiøse palæstinensiske politikere hævder, at reformer vil medføre moralsk forfald i samfundet. Ifølge det palæstinensiske ministerium for kvindeanliggender blev 20 piger og kvinder sidste år ofre for 'æresdrab', mens omkring 50 begik selvmord - ofte under pres - fordi de havde bragt skam over familien ved enten at dyrke sex uden for ægteskabet, nægte at indgå et arrangeret ægteskab eller søge skilsmisse. Mord kamufleres Yderligere 15 kvinder overlevede sidste år mordforsøg. Ministeriet siger, at dusinvis af den slags mord desuden kamufleres hvert år. »Vi havde et tilfælde, hvor en 26-årig kvinde ifølge papirerne var død af alderdom«, fortæller Maha Abu Dayyeh fra Kvindecentret for Juridisk Bistand og Rådgivning. »Og det er ganske udbredt, at man på dødsattesten skriver 'faldt i en brønd' som dødsårsag. Vi konstaterer så, at kvinderne er blevet kvalt og derefter smidt i en brønd«. Mordet på Faten Habash var usædvanligt, fordi hun kom fra det kristne mindretal i de palæstinensiske områder. Ville flygte til Jordan Hendes ønske om at gifte sig med den unge muslim Samer Hamis gjorde hendes familie så rasende, at parret besluttede sig for at flygte til Jordan. Fatens far bad familiens præst om at bremse hende med den begrundelse, at hun - trods sine 22 år - var umyndig. Fordi alle kvinder ifølge loven må underkaste sig sine mandlige familiemedlemmer. De palæstinensiske myndigheder sendte Faten hjem igen, hvor hun fik tæv og pådrog sig bækkenbrud, da hun enten blev smidt ud ad et vindue eller selv sprang i et forsøg på at flygte. Hun lå på hospitalet i seks uger. Hun søgte derpå beskyttelse i henhold til den såkaldte Tanabeh-ordning, beduinernes gamle regler for konfliktløsning. Abu Dahougq, der er advokat for Dawakuk-stammen, optog forhandlinger med familien Habash. Dahougq siger: »Faten mente, at hun havde fået en garanti for sin sikkerhed«. »Men to dage senere blev hun myrdet. Den familie havde ingen ære, ingen skam i livet og ingen etik«, siger han. »Og pigen var ærbarheden selv. Hun ønskede bare at blive gift med den mand, hun elskede. Jeg mener også, at medlemmerne af hendes kirke bærer en del af skylden for mordet«. »De sagde til familien, at deres datter bragte skam over dem, så på den måde er de en del af forbrydelsen«. Sådan er det bare Familiens præst, Ibrahim Hijazin, vil ikke udtale sig om mordet på Faten, men siger blot, at han ringede til de palæstinensiske myndigheder for at forhindre hende i at nå over grænsen til Jordan. Han påpeger, at andre familier ville have reageret ligesom hendes. »Arabere gifter sig ikke på tværs af trosretninger. Katolikkerne her er kristne af tro og muslimer af kultur, og i vores samfund må kristne ikke gifte sig med muslimer«. »Det er ikke godt. Det er stammementaliteten. Jeg vil ikke acceptere det, men det er sådan, det er«, siger Ibrahim Hijazin. Efter mordet på Faten samledes flere hundrede palæstinensiske kvinder til en mindehøjtidelighed i Ramallah, hvor de krævede disse æresdrab bremset. Det er tradition Den palæstinensiske minister for kvindeanliggender, Zuhaira Kamal, kræver loven ændret, så alle kvinder over 18 år kan gifte sig uden tilladelse fra mandlige slægtninge, og en afskaffelse af den gamle jordanske bestemmelse, der betyder, at morderne bliver løsladt efter få måneder. Men det vil parlamentet ikke være med til. »De er meget traditionsbundne derinde«, siger Maha Abu Dayyeh Shamas fra kvindecentret. »De siger, at det er vores tradition, at en mand gør sådan noget, når han er i affekt. Det sender et signal til samfundet om, at man kan begå mord uden at blive straffet for det«. »Masser af kvinder beklager sig til os over, at deres mænd har affærer«, siger Shamas. »Vi har spurgt de pågældende parlamentsmedlemmer, om disse kvinder så også har lov til at myrde deres mænd. Det kan de ikke svare på«. De såkaldte æresdrab er kendt langt tilbage i den palæstinensiske historie, men ifølge kvindegrupper hænger stigningen i antallet af disse mord også sammen med den voldelige optrapning af konflikten mellem palæstinensere og israelere de seneste fire år. »Det hele bryder sammen på grund af forandringerne i forholdet mellem mænd og kvinder«, siger Maha Abu Dayyeh Shamas. »Det er i stigende grad kvinder, der tegner sig for husstandens hovedindtægt, mens mændene ikke laver noget. Det er dødskysset til familien«. »Mændene føler, at de har mistet værdighed, og de forsøger på en eller anden måde at genvinde værdigheden ved at værne om familiens ære. Vi har registreret, at de sager, vi hører om, på det seneste er blevet langt mere voldelige: drabsforsøg, voldtægter, incest. Det er utroligt, så udbredt incest er«. Myrdede sin datter Amira Abu Hanhan Qaoud myrdede sin datter Rafayda, fordi hun blev gravid, da to af hendes brødre havde voldtaget hende. »Min datter snublede og fik brud på knæet. Jeg tog hende med på hospitalet, og der fortalte lægen mig, at hun var gravid. Så slog jeg hende ihjel. Ganske enkelt«, fortæller Amira Abu Hanhan Qaoud, mens hun står i døren til sit hus i Ramallah. Hun ventede, til barnet var født og bortadopteret. Så gav hun sin 22-årige datter et barberblad og bad hende snitte sig i håndleddene. Det ville Rafayda ikke, så hendes mor trak en plastikpose ned over hovedet på hende, skar hende i håndleddene og slog hende i hovedet med kæp. Brødrene, Fahdi og Ali, blev idømt 10 års fængsel for voldtægten. Moderen tilbragte to år i fængsel for mordet på sin datter. Hun har fjernet alle fotografier af sine ældre børn fra hjemmet og siger, at hun bare vil glemme drabet, som hun derfor ikke vil diskutere. Religion blev forrådt Dønningerne har ikke lagt sig endnu efter mordet på Faten Habash: den mand, hun elskede, tilbageholdes af sikkerhedsgrunde af myndighederne, fordi Habash-familien har truet ham. Beduin-mægleren siger, at Habash-familien har krænket hans stamme ved at bryde løftet om ikke at gøre Faten fortræd. »Forbrydelsen blev ikke begået mod pigen, men mod vores familie«, siger Abu Dahouq. »De har ikke holdt ord, og det giver os ret til gengældelse. Der kommer en reaktion på, at de har forrådt deres religion og forrådt os«. Oversættelse: Tonny Pedersen
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























