Den lille by Amoiun ligger midt i det blødt favnende libanesiske bjerglandskab omgivet af olivenlunde. Amoiun er hovedstad i regionen Koura, en af de mange små regioner samlet under fællesbetegnelsen Nordlibanon, hvor den sidste og afgørende runde af det libanesiske parlamentsvalg afholdes i morgen søndag. En plakat med tidligere dommer Salim al-Azars milde ansigt delvis skjult af et par tykke brilleglas pryder det gamle ottomansk-inspirerede hus, hvor Salim al-Azar i levende live tager imod de skiftende delegationer, der kommer for at hilse på ham og høre, hvad han agter at gøre for dem, når han er blevet valgt. Den seneste delegation er en gruppe på en snes muslimer, der er kommet for at give den græskortodokse dommer deres fulde støtte. Minoriteter »Libanon er en samling af religiøse minoriteter, men det eneste, der er vigtigt, er, at en politiker er ærlig, retfærdig, gennemskuelig og viser god vilje«, siger Salim al-Azar. Han har aldrig hverken dømt eller fordømt noget menneske på grund af religion og mener, at det ikke har nogen mening at blive ved med at betragte libanesisk politik gennem religiøs optik. Salim al-Azar blev opfordret til at stille op til parlamentet af indbyggerne i Amoiun. Først efter at han havde erklæret sit kandidatur, blev han kontaktet af den tidligere general Michel Aoun, lederen af Den Frie Patriotiske Bevægelse, FPM, der bad ham slutte sig til hans valgalliance. Alliance Aoun tilhører Libanons største kristne minoritet, maronitterne, men har medlemmer af alle religioner i sin erklæret sekulære patriotiske bevægelse. Ved forrige runde af valget, der blev afholdt i søndags i Shoufbjergene og Bekaadalen, markerede Aouns valgalliance sig stærkt på bekostning af den antisyriske opposition ledet af druserlederen Walid Jumblatt og den dræbte ministerpræsident Rafiq Hariris søn Saad Hariri. Michel Aoun er gået i valgalliance med en række prosyriske grupper. Er det ikke problematisk?

»Jeg er imod syrisk overherredømme og har som en af de eneste uden frygt talt åbent imod Syrien i over 15 år. »Jeg har modsat andre aldrig samarbejdet med syrerne. Men nu er Syrien endelig ude af Libanon, så der er ikke noget at diskutere mere. Nu skal vi lave et retssamfund«. »De, der kalder sig antisyriske, har alle samarbejdet med Syrien og har tjent penge på det. Nu er de vendt om 180 grader«, fortsætter Salim al-Azar med en klar henvisning til Jumblatt og Hariri. »Det er derfor, syrerne har dræbt deres familie og venner. Syrien fungerede som en mafia. Var man med dem, gik alt godt. Gik man imod, blev man henrettet«. AfvæbningDen største udfordring for Libanon som retsstat er vel, at den shiamuslimske Hizbollahbevægelse nægter at lade sig afvæbne?

»Hizbollah skal afvæbnes, og jeg er sikker på, at der kan findes en løsning. Hizbollah støttes af Iran og Syrien, men Hizbollah er især shiamuslimske libanesere. Hizbollah har spillet en væsentlig rolle i kampen mod Israel og Israels kristne allierede i Sydlibanon. Hizbollah er en stat i staten og må selvfølgelig integreres. Men der er ingen, der vil smide Israel i havet, heller ikke Hizbollah. Så jeg er overbevist om, at vi kan finde en løsning ved hjælp af ærlighed, retfærdighed og god vilje«, siger Salim al-Azar, inden han rejser sig for at modtage endnu en delegation besøgende.