Nervekrig om EU-traktatens fremtid

Den tyske kansler Gerhard Schröder og Frankrigs præsident Jacques Chirac holdt et to timer langt krisemøde under fire øjne lørdag aften i statsministeriet i Berlin. Efter mødet udtalte de to ledere gennem deres talsmænd, at ratificeringsprocessen må fortsætte. Dermed lagde de to lande sig direkte ud med Storbritannien. Den britiske udenrigsminister Jack Straw ventes i dag, mandag, at meddele parlamentet, at man indstiller den parlamentariske debat om EU-traktaten, indtil dens skæbne er blevet afklaret på det kommende EU-topmøde i Luxembourg 16.-17. juni. Blair uenig Derfor reagerede Storbritanniens premierminister Tony Blair, der fra 1. juli overtager formandsstolen i EU, da også voldsomt på det tysk-franske krav om, at EU's medlemslande trods det franske og hollandske nej i sidste uge må fortsætte deres arbejde med at få EU-traktaten ratificeret. Det er Tony Blair helt uenig i. Blair foretrækker, at EU-topmødet i Bruxelles 16.-17. juni konkluderer, at man ikke kan komme videre med den nuværende traktat, efter at Frankrig og Holland i sidste uge ved folkeafstemninger har underkendt den. »Schröder og Chirac repræsenterer kun to landes synspunkter«, sagde Tony Blair til tv-stationen BBC. Britisk ansvar Jacques Chirac lod efter mødet i Berlin sin talsmand meddele, at hvert land har ret til at udtale sig om forfatningen og tilføjede: »Frankrig kan ikke alene afgøre traktatens skæbne«. Jacques Chirac tilføjede for fuldstændighedens skyld, at der hviler et stort ansvar på Storbritanniens skuldre, når det gælder om at finde vej ud af krisen, når briterne overtager EU-formandskabet om mindre end en måned. Men hvis Storbritannien foretager sig et ensidigt skridt uden at have ladet hverken befolkningen eller Parlamentet udtale sig, er traktaten død og borte. Ét er at lade et tilsagn underkende af en folkeafstemning som Frankrig eller Holland, et andet er slet og ret at frafalde det. Op til topmødet Det, briterne nu vil forsøge, er altså at udskyde forhandlingerne i Parlamentet, indtil det står klart, hvorledes EU skal reagere på det franske og hollandske nej. Dermed er bolden sparket tilbage til de to lande i stedet for at ende i det britiske mål. Tony Blair ønsker at lægge traktatens endelige skæbne i hænderne på Det Europæiske Råd 16.-17. juni. I en BBC-analyse af situationen hedder det, at den britiske regering håber, at en række østeuropæiske lande vil bakke op om det britiske standpunkt, så der kan skabes et flertal for at glemme alt om den allerede ilde tilredte traktat. Østeuropæisk pres Financial Times mener på den anden side, at Tony Blair risikerer at blive isoleret på topmødet, hvis han ikke kommer med store indrømmelser. Letland, der netop har ratificeret traktaten i landets parlament, har således udtalt, at man ikke kan acceptere nye protektionistiske indgreb fra de gamle EU-landes side over for de nye medlemmer fra Østeuropa. Det vil være i strid med de forudsætninger, der ligger til grund for disse landes EU-medlemskab. Blairs ønskedrøm For Tony Blair personligt vil traktatens død imidlertid være en drømmesituation. Han ønsker ikke en folkeafstemning, han med sikkerhed vil tabe. Hans tidligere spindoktor Peter Mandelson, der nu er britisk EU-kommissær, sagde til BBC, at det fransk-hollandske nej havde givet Blair to til tre år mere som britisk premierminister. »Der er tale om en ny start for ham«, sagde Mandelson. Budgetproblem Den britiske premierminister er også rasende over, at Chirac og Schröder på deres møde i Berlin lørdag aften i slet skjulte vendinger angreb den britiske 'rabat' på bidrag til EU's budget. Briterne får et årligt nedslag på 4,6 milliarder euro, og rabatten vil vokse voldsomt i de kommende år, hvis der ikke gribes ind. »Hvert medlemsland må gøre en gestus«, sagde Gerhard Schröder efter mødet. »Nationale egoismer bør ikke mere spille nogen rolle«, sagde Schröder. Chirac tilføjede for en sikkerheds skyld, at Frankrig er helt enig. Tyskland er således indstillet på at betale et større bidrag til EU-kassen, hvis andre lande følger dets eksempel. I sagen om den britiske rabat er stillingen i Det Europæiske Råd 24 mod 1. Mens der således ikke manglede opfordringer til Storbritannien om kompromisvillighed efter det tysk-franske krisemøde, var det ikke muligt at få de to lederes talsmænd til at røbe, om man også havde talt om beskæringer i EU's landbrugsordninger. Dette for budgettet helt afgørende indgreb vil især ramme Frankrig, og det er ikke lige det, præsident Jacques Chirac har brug for i øjeblikket. Den franske præsidents talsmand ville kun sige, at nøgleordene efter mødet var »økonomisk disciplin, solidaritet, respekt for aftaler og principiel lighed«. Med ordene »respekt for aftaler« kan han udmærket tænke på landbrugsordningerne, der er en fransk hjertesag.