Fransk resultat smitter i Holland

Efter det store franske nej er udsigten til et lignende resultat ved den hollandske folkeafstemning blevet markant større. Nej-siden har længe været foran i meningsmålingerne, og den udvikling vil det franske resultat helt sikkert understøtte, vurderer underdirektør Eddy Habben Jansen fra det uafhængige institut for samfund og politik i Amsterdam. Ja-sigerne bliver hjemme »Mange ja-sigere vil simpelthen blive hjemme, fordi de synes, at forfatningen allerede er faldet. Og tvivlerne vil have lettere ved at stemme nej, fordi der ikke hviler noget særligt ansvar på deres skuldre længere«, siger han. Også når det gælder valgdeltagelsen forventer Eddy Habben Jansen, at det franske nej vil forplante sig til Holland. Mange vælgere vil blive hjemme, men stemmeprocenten kommer dog til at lægge »væsentligt« højere end ved valgene til EU-parlamentet i 1999 og 2004, hvor 30-40 procent af vælgerne mødte op. Politisk opråb Den hollandske regeringsleder Jan Peter Balkenende forsøgte oven på det, han kaldte for et »skuffende« fransk resultat, at holde fast i vigtigheden af den hollandske afstemning. »Afstemningen i Frankrig giver al mulig grund til at stemme ja, fordi forfatningen er vejen frem«, og »det er alt for tidligt« at tale om forfatningens endeligt, sagde Balkenende. Både ja- og nej-tilhængere i den hollandske regeringsby Haag understregede vigtigheden af, at hollænderne ikke overlader forfatningens videre skæbne til de franske vælgere. »De fleste mennesker i Holland vil ikke bare følge det franske eksempel, måske endda det modsatte, måske vil folk sige: 'Hvorfor skal vi gøre som franskmændene? Vi vil tage vores egen beslutning, og det er forhåbentlig et ja'«, sagde europaminister Atzo Nicolai. Han er dog allerede langt inde i overvejelserne om, hvad der skal ske efter det sandsynlige hollandske nej. »Jeg har absolut ingen planer for en ny folkeafstemning. Jeg ser ingen lejlighed for at genforhandle«, sagde han og tilføjede: »Hvis Holland også siger nej, så har vi et stort problem for Europa«. Dødsstødet Det bekymrer tilsyneladende ikke flere af de handlende på gågaden i Haag. De er klar til at give forfatningen dødsstødet. »Jo flere lande, der stemmer nej, desto større er sandsynligheden for, at forfatningen falder«, siger skolelærer Patrick Van Der Zande. Sammen med vennen Tom Van Der Burg, er han netop ved at diskutere resultatet i Frankrig over en gang pommes frittes med jordnøddesmør. »Jeg er ligeglad med, hvad franskmændene siger. Hvis de havde stemt ja, ville vi stadig have stemt nej«, siger Tom Van Der Burg. Mindre vigtig afstemning Mange af de handlende lægger stor vægt på, at det franske resultat ikke har indflydelse på deres stemme. Men de er dog klar over, at der er forskel på de to landes betydning for det europæiske projekt. »Den hollandske stemme er ikke lige så vigtig som den franske. Hvis det kun var Holland, der sagde nej, ville det ikke få de store konsekvenser for forfatningen«, siger Tom Van Der Burg. Selv om flertallet hælder mod et nej, er der også enkelte, der vil bruge afstemningen i morgen til at holde liv i forfatningen. De to advokater Janneke Spanninga og Claanji de Smit, der spiser frokost sammen på en sandwichbar, er enige om, at de kan gøre en forskel ved at stemme ja. »Hvis vi stemmer nej, forsinker vi processen. Vi bliver nødt til at støtte forfatningen, så Europa kan klare sig mod Kina og USA«, siger Janneke Spanninga.