Hollandsk nej sender chokbølger gennem EU

De hollandske vælgere sendte chokbølger gennem Europa, da ikke mindre end 62 pct. af dem stemte nej til EU-forfatningen. Kun 38 pct. sagde ja til forfatningen, og resultatet overgår nejsigernes vildeste forventninger. Gigantisk øretæve Udfaldet af folkeafstemningen er en gigantisk øretæve til den hollandske regering og Socialdemokratiet, og denne totale knockout vil gøre det yderligere kompliceret for de europæiske ledere at holde liv i projektet. Ifølge prognosen var stemmeprocenten på 62 pct. Dermed er regeringen forpligtet til at respektere udfaldet. Rystet Balkenende Regeringschef Jan Peter Balkenende så rystet ud, da han gik på tv en halv time efter den første prognose. »Jeg er selvfølgelig ekstremt skuffet...Men de hollandske vælgere har sendt et signal, som ikke kan misforstås. Det vil blive respekteret, men parlamentet har det sidste ord«, sagde han. Andre lande skal køre videre Den kristelig demokratiske leder gjorde det klart, at der var tale om et hollandsk nej. De andre lande skal fortsætte godkendelsen af forfatningen, som efter planen skal være afsluttet i november 2006. I mellemtiden skal det hollandske parlament have fundet en løsning, sagde Balkenende. Og Holland vil optræde konstruktivt i EU, tilføjede han. Stemningen var anderledes løssluppen hos nej-sigerne. »Demokratiet vandt en kæmpesejr«, jublede Tiny Kox fra Socialistpartiet på tv-skærmen, mens han med en øl i hånden lykønskede nejsigerne og Europa med et vaskeægte: »Prost«. Nejsigerne kan også glæde sig over, at de har ungdommen med sig. 65,3 pct. af de 18-24-årige sagde nej, mens ja-procenten var størst for de ældre borgere. Hele 64 pct. af middelklassen afviste også forfatningen. Ingen dansk model De sejrrige og jublende nejsigere begravede EU-forfatningen med det samme. Lederen af nej-organisationen Grondwetnee, Willem Bos, var ikke i tvivl, da Politiken talte med ham umiddelbart efter offentliggørelsen af den meget sikre prognose. »Jeg syntes allerede, forfatningen var død for tre dage siden. Men med et nej fra to af de lande, der grundlagde EU, er den totalt død. Det er et tegn til hele Europa på, at dette ikke er den rigtige vej at gå«. Jan Peter Balkenende har tidligere udtalt, at hollænderne eventuelt skal tage stilling til traktaten endnu en gang, som danskerne gjorde det i 1993 efter nej' et året før. Men den mulighed fraråder både det lille regeringsparti D66 og politiske eksperter som kommentatoren og forskeren Eddy Habben Jansen. »Det vil give bagslag, for det vil være uhøfligt og useriøst. Det vil vise, at politikerne ikke tager folket alvorligt«, siger han. Folkeligt oprør Formanden for det hollandske parlament, den liberale Frans Weisglas, tror heller ikke på en dansk model. »Det vil blive meget kompliceret. Hvilke undtagelser skulle vi bede om? Vi kan slet ikke sammenligne med situationen i Danmark dengang«. Ifølge Eddy Habben Jansen betyder det store nej ikke, at hollænderne nu vender sig mod det europæiske samarbejde. »Det er mere et signal til politikerne end en vurdering af traktaten«, mener han. Bekymrede borgere Og hvad vil hollænderne så gerne signalere? Jan Peter Balkenende erkendte selv, at borgerne er bekymrede over tempoet i udviklingen i EU og risikoen for at miste identitet. En af initiativtagerne til folkeafstemningen, Niesco Dubbelboer fra det socialdemokratiske Arbejderparti, erkendte umiddelbart efter offentliggørelsen af målingen, at tiden nu er inde til at arbejde anderledes med EU end hidtil. »Europa er en proces, og nu må vi gå i dialog med borgerne«, sagde han. Ifølge EU-kommentatoren Johan Huizinga har politikerne slet ikke registreret den EU-skepsis, som har været undervejs i lang tid i det hollandske samfund. »Regeringen undervurderede totalt den negative indstilling til EU. Den begyndte kampagnen alt for sent. Da den fandt ud af, det var svært at sælge Europa, blev den tøvende«. Smæk til regeringen De fleste iagttagere mener også, at vælgerne har benyttet anledningen til at straffe en upopulær regering. Den uafhængige højrepolitiker Geert Wilders kræver regeringens afgang, mens nej-lederen Willem Bos fra Grondwetnee advarer politikerne. »Det er meget klart, at folket har taget en beslutning mod den såkaldte politiske elite. Der er et kæmpe svælg mellem folket og den politiske elite«.