Efter at have været undervejs i rummet i næsten 28 år har rumsonden Voyager 1 rejst omkring 14 milliarder kilometer, svarende til 94 gange afstanden fra Jorden til Solen, og er nu ifølge de amerikanske rumforskere tæt på solsystemets yderste grænser. Den lille rumsonde, som man oprindeligt kun troede kunne holde i fem år, befinder sig nu i det område, rumforskere kalder Helioskeden. Voyager 1 er dermed det fjerneste menneskeskabte objekt i universet. »Dette er et historisk skridt i Voyagers rejse. Vi har nu et fuldstændigt nyt område af rummet at udforske, og det er en chance, man kun får en gang i livet«, siger Edward Stone, chefforsker for de to Voyagersonder siden opsendelsen i 1977, til den amerikanske avis Washington Post. Helioskeden, som Voyager 1 nu farer igennem med lidt under 75.000 kilometer i timen, er et enormt område, hvor Solen langsomt mister sin dominans. Forskere er begejstret Her støder solvinden - bestående af elektrisk ladede partikler fra Solen, der danner en art boble omkring Solen og planeterne - sammen med den tynde gas, som flyder mellem stjernerne, også kaldet stjernevind. Når Voyager en gang er kommet igennem Helioskeden, vil den bryde ud af den yderste del af Solens dominansområde og nå ud, hvor stjernevindene hersker. Også danske rumforskere er begejstrede for, at Voyager 1 nu er nået så langt ud, hvor intet menneskeskabt har været før: »Det er interessant, fordi det er her vi begynder at se afslutningen på Heliosfæren, og vi omsider kan studere, hvordan de yderste dele af Heliosfæren vekselvirker med stjernevinden«, forklarer Ib Lundgaard Rasmussen, seniorrådgiver på Danmarks Rumcenter. Fortsat færden i ti år »Men endnu mere spændende bliver det, når vi kommer helt ud af det område, hvor solvinden dominerer og videre ud i den region, hvor stjernevinden har mest energi«, forklarer rumforskeren. Ingen ved endnu, hvor lang tid det vil tage at komme helt ud af den sidste del af Solens dominansområde, men forskerne gætter på op imod ti år. Voyager 1, der er udstyret med en lille atomreaktor, har ifølge planetarieleder på Steno Museet i Århus, Ole Knudsen, strøm nok til at sende signaler hjem til Jorden de næste 10-15 år. Herefter vil transmissionerne stoppe, men rumsonden vil fortsætte sin færd gennem rummet. Derfor har Voyager 1 ligesom tvillingesonden Voyager 2, der endnu ikke er nået så langt som storebror, en forgyldt fonografisk plade med et portræt af jorden af dets beboere, samt hilsner fra Jorden på forskellige sprog med i lasten. »I princippet fortsætter Voyager sin rejse i millioner af år, indtil den støder ind i noget eller nogen. Det er derfor, den har visitkort med hjemmefra, eller den har en invitation til at komme og overfalde os alle sammen, som nogen har tolket det«, griner Ole Knudsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























