Afdøde statsledere inddraget i fransk EU-afstemning

EU-forfatningen er rykket et skridt tættere på at blive til virkelighed, da parlamenterne i Østrig og Slovakiet ratificerede traktaten. Det skete efter en afstemninger, hvor overbevisende flertal godkendte teksten. Mens slovakkernes debat har været temmelig lunken, blusser diskussionen om EU's kommende forfatning videre i Frankrig, der stadig udgør en af forfatningens vigtigste forhindringer. Her i landet fylder diskussionen om forfatningens meritter dagligt adskillige avis- og magasinsider, ligesom der er talrige daglige debat- og nyhedsprogrammer om emnet i tv og radio. Efter et par uger med en klar føring til jasiden, som blev afløst af et forspring til nejsiden, viser de seneste meningsmålinger nu næsten dødt løb mellem ja- og nejsigere. Fifty-fifty Således får begge lejre 50 pct. i den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Ipsos, mens en anden måling fra CSA tipper svagt til jasidens fordel med 51 pct. Selv om ja- og nejsigere således ser ud til at stå skulder mod skulder i kapløbet op til afstemningen 29. maj, kan balancen hurtigt kippe til den ene eller den anden sides fordel. For omkring en fjerdedel af vælgerne har endnu ikke taget stilling til, hvad eller om de vil stemme. Til gengæld er balancen allerede skredet i de æterbårne medier, der forleden fik en røffel af landets audiovisuelle råd for at give jasigerne for meget taletid - en røffel der blev fulgt op af en officiel klage fra nogle af socialistpartiets nejsigere, som har indbragt sagen for Frankrigs højeste administrative instans, Statsrådet. Tv-stationerne gik dog øjeblikkeligt i bodsgang, og meddelte, at de jo har hele maj til at rette ulighederne op i, og at der fremover vil blive værnet nidkært om en ligelig repræsentation af ja- og nej-synspunkter i programmerne op til afstemningen. Døde præsidenter I et forsøg på at sætte sig ud over de ikke-definerbare partiskel i holdningen til forfatningen forsøger både højre- og venstrefløjens ja- og nejsigere nu at trække Frankrigs to mest fremtrædende afdøde præsidenter ind i valgkampen: Charles de Gaulle og François Mitterrand. Højrefløjens nejsigere hævder med Nicolas Dupont-Aignan fra regeringspartiet UMP i spidsen, at de Gaulle ville have stemt nej, fordi den afdøde landsfader »afviste den føderalisme, der skitseres i traktaten«. Modargumentet kommer fra undervisningsminister François Fillon, der i Le Figaro anfører, at »risikoen for et føderalt Europa med 25 medlemslande - og snart 30 - er ryddet helt af bordet«. Debat På venstrefløjen ledes koret af den forhenværende socialistiske udenrigsminister Roland Dumas. Han hævdede forleden, at »Mitterrand ville have godkendt og forsvaret denne forfatning«. Den påstand modsiges lodret af socialisternes fremmeste nejsiger, Laurent Fabius. »Mitterrand ville have forhandlet en helt anden traktat hjem end Chirac«, ymtede Fabius i et radioprogram og understregede samtidig, at han selv »Mitterrands premierminister og hans tætteste allierede«. Delt Også Mitterrands egen familie er delt i spørgsmålet. Hans søn Gilbert, der er borgmester i byen Libourne i Sydvestfrankrig, stemmer ja, mens François Mitterrands kone Danielle onsdag aften plæderede for et nej i fransk tv. Uanset hvordan de to afdøde præsidenter ville have set på EU-forfatningen, forbliver det afgørende spørgsmål dog stadig, om de nulevende franske vælgere vender tommelen op eller ned 29. maj.