Letland og Rusland skændes om grænser

Et nyt problem er dukket op mellem Rusland og Letland, hvis gensidige relationer i forvejen er kølige på grund det af russiske mindretals situation i Letland og andre stridsemner. Nu handler konflikten om fællesgrænsen, som de to lande skulle have undertegnet en aftale om i begyndelsen af ugen. Men Rusland trak sig i sidste øjeblik, fordi Letlands regering krævede at tilføje en erklæring til aftalen. Putin: Absurd krav I erklæringen hedder det bl.a., at republikken forbeholder sig retten til at kræve regionen tilbage fra Rusland, fordi den oprindelig var lettisk ifølge en traktat fra 1920 mellem Sovjetunionen og det dengang selvstændige Letland. Præsident Vladimir Putin kalder kravet om området omkring byen Pytalovo (på lettisk Abrene) absurd, og et højtstående medlem af det russiske parlament siger, at Moskva ser frem til en skarp reaktion fra EU. »Letlands territoriale krav er lige så meget uacceptable for EU som for os. Vi forventer, at Bruxelles vil forlange, at letterne trækker erklæringen tilbage«, siger Konstantin Kosatjev, som er formand for det udenrigspolitiske nævn i det russiske parlaments underhus, Dumaen. Demonstration Grænseaftalen, som de baltiske lande og Rusland har talt om lige siden opløsningen af Sovjetunionen, skulle være underskrevet på EU-Rusland-topmødet i Moskva i tirsdags. Men da russerne erfarede om erklæringen, sagde udenrigsministeriet i Moskva, at aftalen »har mistet sin mening«. En lignende aftale med Estland ventes derimod at blive en realitet i næste uge, selv om også denne baltiske republik har en region i klemme over for Rusland. Men de estiske myndigheder stiller ingen krav om regionen. Det synes mange estere er forkert. I begyndelsen af ugen fandt sågar en demonstration sted i hovedstaden Tallinn. Kun fortolkning Letlands ministerpræsident, Aigars Kalvitis, er vred over Putins udtalelse om, at grænseaftalerne kun bliver underskrevet, i det tilfælde at balterne opgiver deres »absurde territoriale krav«. Kalvitis siger, at fortsatte konstruktive diskussioner om aftalen bliver vanskelige, hvis Putin ikke ændrer sin »skarpe reaktion«. Han understreger samtidig, at der ikke er tale om faktiske krav fra lettisk side. »Erklæringen er ikke en del af aftalen. Det er kun vores fortolkning af, hvordan vi forstår aftalen. Uden denne tilføjelse ville vores parlament ikke ratificere aftalen, fordi den ville være i strid med Letlands forfatning fra 1922, som vi fuldt ud genindførte i 1993. Ifølge forfatningen kan landets grænse ikke ændres uden en folkeafstemning«, siger Aigars Kalvitis, med hentydning til at den omstridte region var lettisk, da forfatningen blev vedtaget. Krav på kompensation Men ifølge den aftale, som trods striden ventes at blive vedtaget på et senere tidspunkt, er Pytalovo russisk. I erklæringen, som 70 ud af 100 parlamentarikere stemte for, hedder det også, at Letland har ret til at afkræve Rusland kompensationer for skader, som sovjetregimet har tilføjet landet. Parlamentet opfordrede samtidig regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal regne omfanget af skaderne ud. Et forslag om at udvise cirka 500.000 etniske russere fra Letland blev derimod afvist.