Det amerikanske militær vurderer, at mindst 75 irakiske oprørere har mistet livet i forbindelse med en offensiv i den vestlige Anbar-provins. »De første meldinger går på, at omkring 75 oprørere er blevet dræbt i aktionens første døgn«, hedder det i en erklæring fra det amerikanske militær. Angreb fra luften Amerikanerne har sat fly ind i en offensiven, der foregår i et område i Jazira-ørkenen nord for floden Eufrat. Ifølge amerikanerne er der kendte smuglerruter i området, ligesom det også er her, mange af de ikke-irakiske oprørere gemmer sig, hedder det i erklæringen fra det amerikanske militær citeret af nyhedsbureauet Reuters.
USA dræber 75 oprørere i det vestlige Irak
Lyt til artiklen